23948sdkhjf

Slam dunk for Rambøll: Opkøb sikrer tysk fodfæste

Rådgivervirksomheden øger sin tyske tilstedeværelse inden for affaldshåndtering og industri

Rambøll har købt det rådgivende ingeniørfirma Wandschneider + Gutjahr Ingenieurgesellschaft. Eller blot W+G.

Det tyske selskab har specialiseret sig inden for fjernvarme, biomassefyrede kraftværker og industriprojekter. Og den viden passer som fod i hose i Rambølls energiforretning:

- Der er stort potentiale på det tyske marked for rådgivende ingeniørydelser relateret til affaldsenergi, slamforbrænding og CO2-fangst. Vi forventer at fordoble vores omsætning på disse områder i Tyskland inden 2030, udtaler Hannes Reuter, direktør for Rambølls energiforretning i en pressemeddelelse.

Håbet er, at købet af W+G giver Rambøll det ønskede fodfæste på det tyske affaldsenergimarked. Det skal ske ved at koble selskabets globale aktiviteter og kompetencer med W+G's lokale tilstedeværelse og specialiserede fokus. 

Rambølls investering sker på et tidspunkt, hvor det tyske marked for termisk affaldsbehandling står over for en stor udvikling. Stigende brandværdier kræver mere forbrændingskapacitet, og en række anlæg står over for modernisering. 

Behovet for at forbrænde slam vokser, fordi der snart kommer krav om at udvinde fosfor fra slammet, inden det kan bruges på landbrugsjord. Samtidig har Tyskland planer om at lukke mange af de kulkraftværker, der i øjeblikket er med til at forbrænde slammen.

W+G-teamets 26 medarbejdere flytter til oktober ind på Rambølls Hamborg-kontor, hvorefter W+G-brandet ophører.

RAMBØLL DANMARK A/S
mio. DKK 2023 2022 2021
Nettoomsætning 3.781 3.248 2.878
Bruttofortjeneste 3.028 2.612 2.365
Resultat af primær drift 301 245 186
Resultat før skat 285 205 171
Årets resultat 219 155 134
Balancestatus 2.946 2.966 2.806
Egenkapital 1.082 859 719
Antal ansatte 3.182 2.684 2.546
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.972