23948sdkhjf

Forsinket milliardprojekt: Totalentreprenør søges

Der er nu kommet en ny forhåndsmeddelelse om udvidelsen af Grønlands største vandkraftværk, der har en anslået entreprisesum på knap to mia. kroner

Rettet den 14. august kl. 15:50. Licitationen omtalte tidligere de to forhåndsmeddelelser som udbud. Dette er ikke korrekt, da der ikke har været tale om udbud, men alene altså tale om forhåndsmeddelelser. Licitationen beklager fejlen.

Tilbage i maj 2023 kom en forhåndsmeddelelse om udvidelsen af Grønlands største vandkraftværk med en anslået værdi af 1,8 mia. kr.

Her var det planen, at fire prækvalificerede entreprenører skulle ende med at dyste om det store projekt, hvor vinderen skulle have ansvaret for både anlægsarbejdet og de elektriske installationer på Buksefjord Vandværk, men det udbud kom aldrig.

Dengang lød det også, at der skulle skrives kontrakt med vinderen af kontrakten i marts 2024, mens afleveringen af det færdige projekt ville ske i 2028.

Men over et år senere er der stadig ikke kommet et egentlig udbud, men i sidste uge udsendte bygherrer i form af det grønlandske selskab NunaGreen A/S og forsyningsselskabet Nukissiorfiit endnu en forhåndsmeddelelse om et forestående udbud, som forventes udsendt i december 2024.

Det fremgår af Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter.

Teknisk krævende opgaver

Her er opgaverne stadig de samme, mens bygherrer også forventer en prækvalifikationen, hvor fire ansøgere udvælges til at afgive bud. Der afholdes et udbud med forhandling, med forventet to forhandlingsrunder.

At forsyningsværket skal udvides, sker som følge af en øget befolkningstilvækst i Nuuk, som også har affødt et større forsyningsbehov.

Anlægsudvidelsen udføres ved at tilslutte endnu en sø, Kangerluarsunnuup Tasia, med nye møller på i alt omkring 76,9 MW til kraftværket.

Derudover skal der etableres en ny 16 km overføringstunnel Isortuarsuup Tasia og Kangerluarssunnguup Tasia. Inden arbejdet med tunnelen kan påbegyndes, skal der bygges en anlægsvej, der skal forbinde søerne og byggepladsen.

Det nye kraftværk bliver forbundet med det eksisterende kraftværk med en cirka 37 km lang transmissionsledning med nye transformerstationer.

Udvidelsen af vandkraftværket vil i sidste ende betyde en forøgelse af den tilgængelige vandmængde fra 352 mio. kubikmeter til 1248 mio. kubikmeter.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125