23948sdkhjf

Store oversvømmelser i hovedstaden til 2032: Skybrudstunnel er forsinket

Svanemøllen Skybrudstunnel skulle have stået færdig i 2026, men er forsinket seks år. Det er ærgerligt for trafikanter og beboere, påpeger Vejdirektoratet

En 10 km lange underjordisk tunnel, den såkaldte Svanemøllen Skybrudstunnel i København, bliver - når den er færdig - afgørende for at beskytte bilister og andre mod oversvømmelser på en række bluespots i hovedstadsområdet – ikke mindst Lyngbyvejen, der ved sidste søndags skybrud igen stod under vand. Tunnelen vil sikre, at store mængder regnvand kan ledes hurtigt væk fra en række områder i byen og ud i Øresund.

Problemet er, at tunnelen er seks år forsinket og tidligst forventes taget i brug i 2032, skriver Ingeniørens medie for vand, WaterTech.

- Jo før den er færdig jo bedre. Lige nu er der en risiko for oversvømmelse for bilister, men for også for borgere i København, der har vand i kældre, siger afdelingschef i Vejdirektoratet Michael Aakjer Nielsen, som synes, at den manglende kapacitet i kloaknettet går hårdest ud over sidstnævnte.

Han understreger, at det ikke skal tages som en kritik af Hofor, fordi "Vejdirektoratet ved godt, at det er et kæmpe projekt, der er meget kompliceret, teknisk, borgermæssigt og så videre."

Hovedårsagerne til forsinkelsen er, at tunnelen både er blevet længere og dyrere – og at det har taget længere tid at få en miljøtilladelse.

- Det eneste, vi venter på, er at få tilladelsen efter miljøvurderingsloven, og det er dette arbejde, der forsinker projektet, fortæller Svend Krongaard Hansen, projektchef i Hofor.

Den nye tunnel er også havnet på transportminister Thomas Danielsens (V) bord. Nick Zimmermann (DF) har bedt om en redegørelse for, om ministeren vil sikre, at Svanemøllen Skybrudstunnel prioriteres, så den kan blive hurtigere færdig, fordi der er "fare for, at personer bliver fanget i deres køretøjer under en pludselig oversvømmelse af Lyngbyvej ved Ryparken?"

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.178