23948sdkhjf

Brandgardiner giver effektiv brandsikring

Brandgardiner er nærmest usynlige i hverdagen, men er meget effektive i tilfælde af brand. Brandgardiner er velegnede til alle typer bygninger fra kontorer og hoteller til fredede ejendomme.

Brandsikring er et af specialerne i ALUX, og virksomheden har bl.a. leveret brandsikringsløsninger til et hotel på den nye Nordø. ”Vi har leveret 21 Ei 60 brandgardiner og 2 brandjalousier til hotellet. Brandgardiner består af 2 sideskinner af stål og en polyesterdug med forskellige lag af materialer. Når brandalarmen lyder, så kører gardinet ned, og dugen holder i op til en time og sørger for, at varmen ikke bliver transformeret igennem,” fortæller Ole Bredahl fra ALUX, salgsansvarlig inden for brandsikring i Danmark og produktspecialist på virksomhedens brandsikringsprodukter.

På hotellet er alle brandgardinerne installeret foran brandmandselevatorer. Elevatorerne har to udgange, brandgardinet kører ned foran elevatoren, og brandmanden kan køre op i elevatoren og gå ud ad en anden dør. Men ind imod det store rum, hvor branden typisk er opstået, kører brandgardinerne ned og beskytter, så branden ikke kan sprede sig op igennem etagerne. ”Brandgardinet er et lille system, der kan bygges ind, så man ikke ser det i det daglige, og det er et produkt, som arkitekterne er glade for. Det kan bruges nærmest alle steder - hoteller, kontorbyggerier, kantiner - steder, hvor man har brug for en brandsikring, der samtidig er diskret. I industrien anvender man dog typisk brandjalousier, der tåler mere håndtering og kan køre op og ned dagligt,” siger Ole Bredahl, der har været ansat i ALUX i over 25 år.

Brandgardinet er et lille system, der kan bygges ind, så man ikke ser det i det daglige, og det er et produkt, som arkitekterne er glade for. Det kan bruges nærmest alle steder. Ole Bredahl, salgsansvarlig i ALUX inden for brandsikring i Danmark og produktspecialist på virksomhedens brandsikringsprodukter

Brandgardiner til fredede ejendomme De diskrete brandgardiner er også velegnede til fredede ejendomme. ALUX har også leveret Ei60 brandgardiner til Ferm Livings butik i Kuglegården på Holmen i København. Den historiske bygning er tegnet af arkitekt Philip de Lange og opført i 1741 som Danmarks ’nye’ flådebase, og det har været særlig vigtigt med en diskret og integreret i den unikke bygning. ”Det er en fredet bygning nogenlunde på alder med Børsen, og der skulle laves en brandadskillelse, så der var en mulig flugtvej ad en trætrappe. 

Der fik vi så i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og nogle arkitekter integreret brandgardinerne i bygningen. Det er en rigtig flot løsning, man ikke lægger mærke til,” påpeger Ole Bredahl. Brandjalousier godkendt til indbrudsnormer Brandgardiner har nydt stor udbredelse igennem de seneste 10 år. ALUX udvikler ikke selv produkterne, men er i tæt dialog med leverandørerne i Belgien, Holland og Tyskland, der er meget åbne over for forslag. Aktuelt er ALUX ved at få lavet en test hos en af leverandørerne på kæmpestore brandgardiner til Københavns Lufthavn, der er omkring 11 meter i længden. Testen skal sikre, at der ikke udledes skadelige partikler, da gardinerne skal anvendes på en flugtvej. ”Det sidste nye er vores brandjalousier, der nu er godkendt i indbruds- og sikkerhedsnormerne RC3 og RC4. Det betyder, at brandjalousierne opfylder krav til både brandsikkerhed og indbrud, og det er helt nyt. De består af to lag stål med isolerende materiale imellem, og det betyder, at der skal skæres et stort mandehul i det for at komme igennem, og det tager for lang tid for indbrudstyven, når alarmen er gået,” siger Ole Bredahl.

ALUX

Alux er specialister i komplette løsninger til solafskærmning, mekanisk tyverisikring og brandsikring. Vi leverer og monterer vores løsninger i hele landet og har eksport til en række europæiske lande. Vi projekterer solafskærmning og sikring i enhver målestok, og alt skræddersyes til hver enkelt opgave. Reparation og service af alle vores løsninger tilbydes med vores unikke 24h koncept.

Læs mere om Alux på www.alux.dk

Artiklen er en del af temaet Brand & Sikkerhed.

Alux A/S
Holmbladsvej 4-6
8600 Silkeborg
Danmark
CVR nummer: DK15693576
P nummer: 1000961885
55