23948sdkhjf

Succeshistorier med tyndpladestål

Lindab er historien om en svensk iværksætter, der så et potentiale i produkter af tyndpladestål og udviklede en række moderne klassikere inden for bl.a. tagrender, ventilationssystemer og porte. I dag er den danske afdeling både kendt for produkterne, og for at være en rummelig arbejdsplads for de ca. 500 ansatte.

I 1950erne fik svenskeren Lage Lindh en god ide. Der var plads til forbedring på markedet for tyndpladestål, og derfor grundlagde han virksomheden Lindab, der hurtigt blev en af de store spillere på området i Norden. Over årene er det især emner som tagrender, tagplader, facadebeklædning, porte og ventilationssystemer, der er blevet fremstillet i høj kvalitet og med korte leveringstider. Dén kombination kendetegner stadig virksomheden i dag, hvor Lindab opererer i det meste af Europa. I den danske afdeling står adm. direktør Heino Juhl i spidsen for ca. 500 medarbejdere: 

“Vi har et konstant fokus på at skabe succes hos kunden og lægger mange kræfter i det, både udadtil og i vores produktudvikling. Vores tagrender er et godt bevis på vores høje kvalitet. Selvom de blev opfundet for mange år siden, står vi stærkt i forhold til det behov, der er for at levere holdbare komponenter til byggeriet. Vi yder op til 20 års garanti på dem, alt afhængig af hvilket miljø de opsættes i.”

Tagrenderne er fremstillet med en coating, der er stærk, men alligevel tillader, at man i princippet kan drikke vandet fra tagrenden. 

“Det er på mange måder et meget tidssvarende produkt, der desuden matcher formsproget i skandinavisk byggeri. Desuden er det en fordel for vores kunder, at tagrenderne kan monteres uden en række værktøjer – det kan ganske enkelt klikkes sammen,” forklarer Heino Juhl.

Det er omkring 50 år siden at vi udviklede vores lufttætte og patenterede ventilationssystem, og det sætter stadig standarden for branchen. Heino Juhl, Adm. direktør

Patenteret ventilationssystem

Et andet kerneområde for Lindab er porteføljen af ventilationssystemer med både kanaler, fittings og andre relaterede komponenter. Systemet hedder Lindab Safe og udmærker sig bl.a. ved at have en meget tæt lukning.

“Vi udviklede og patenterede en helt særlig pakning for næsten 50 år siden, og derigennem har vi været med til at sætte standarden for hele branchen,” siger Heino Juhl, der selv har arbejdet hos Lindab siden 2017.

I dag er ca. halvdelen af produktionen standardkomponenter, mens den anden halvdel er skræddersyede løsninger til kunderne, der typisk er ventilationsentreprenører, rådgivere og grossister, der sætter pris på fleksibiliteten.

Holistisk fokus i produktudviklingen

Lindab fortsætter med at udvikle deres ventilationssystemer i takt med, at der kommer flere og flere krav til bl.a. bæredygtighed og brandsikkerhed. Nogle af de nye ventilationsprodukter kan dels være med til at forebygge brand, dels forebygge at en evt. ildebrand spreder sig hurtigt. Det gøres bl.a. ved brandspjæld, der kan lukke automatisk, så ilden indkapsles. Man arbejder også med røgspjæld og udsugningskanaler, der kan sørge for at fjerne røgen. Endelig forsøger man løbende at skabe produkter, der kan stå bedre imod flammerne, inden de bryder sammen.

“Lige nu oplever vi, at byggeriet går i en mere bæredygtig udvikling, hvor det handler om at nedbringe brugen af ressourcer og udledningen af CO2, samtidig med at der stilles højere krav til brandsikkerheden, så vi har intensiveret indsatsen for at forbedre vores produkter. Generelt har vi et holistisk perspektiv på vores ventilationssystemer. De skal først og fremmest sikre et sikre sundt indeklima i bygningen. Derefter kigger vi på energiforbruget og ressourceforbruget og ser, om vi kan undgå tunge produkter og samtidig lave systemer, der er mere tætte. Men materialevalget må aldrig gå ud over indeklimadelen,” forklarer Heino Juhl.

Den gode arbejdsplads

Én ting er, at Lindab er med til at skabe et godt indeklima og arbejdsmiljø hos sine kunder, noget helt andet er, at det altid har været en høj prioritet for Heino Juhl og resten af Lindab at skabe en rummelig og attraktiv arbejdsplads for de ca. 500 danske medarbejdere, der fordeler sig over hovedkontoret i Haderslev samt afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Jels.

“Vi har meget fokus på at skabe en arbejdsplads med et stærkt socialt fællesskab. Vi har en høj grad af åbenhed og tryghed i organisationen, og Lindab er et sted, hvor man ikke skal være bange for at sige sin mening. Vi er stolte over flere gange at være blevet kåret som en af landets bedste arbejdspladser, og samtidig glæder vi os over, at vi fejrer mange jubilæer for medarbejdere, der har været her i mange år,” slutter Heino Juhl.

LINDAB A/S

LINDAB er en international koncern, som udvikler, fremstiller, markedsfører og distribuerer produkter og systemløsninger til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima til byggeindustrien og ventilationsbranchen. Produktpaletten består desuden af tag- og facadebeklædning, tagrender, garageporte, industriporte, inder- og ydervægsprofiler samt stålåse. Virksomheden har over 100 kontorer fordelt på 24 lande og beskæftiger mere end 5.000 ansatte (ca. 500 i Danmark).

SE mere på www.lindab.dk

Kilde: LINDAB A/S

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089