23948sdkhjf

Havn vil bygge for mindst 4 milliarder: Her er rådgiverne

Odense Havn forventer, at der vil være et par tusinde arbejdspladser i bygge- og anlægsfasen på Odense Dry Port

Ingeniørfirmaet WSP Danmark og arkitektfirmaet Gottlieb Paludan Architects har netop vundet projektkonkurrencen om den kommende Odense Dry Port i Årslev på Midtfyn.

Logistikknudepunktet strækker sig over et område på 1,1 mio. kvm og skal efter planen rumme cirka 500.000 kvm bygninger.

- Det har været imponerende at se den iderigdom, grundighed og indlevelse i opgaven, som hvert enkelt forslag indeholder, der nu er blevet til en helhedsplan med placering af veje, bygninger og udenomsarealer for den kommende Dry Port i Årslev, siger Carsten Aa, adm. direktør i Odense Havn A/S, i en pressemeddelelse.

Odense Dry Port skal etableret på et lukket forsøgsgartneri ved Årslev på Midtfyn, som Odense Havn har købt af staten og nu vil udvikle for 4-5 mia. kr. til en højteknologisk logistikhub.

- Vi har givet et bud på, hvordan et stærkt design og en klar bygnings- og landskabsmæssig identitet med slægtskab til Odense Havn i Munkebo kan realiseres, udtaler Lars Bendixen, afdelingschef, WSP Danmark.

Én plan fra start

Mens mange logistikcentre udbygges med løbende knopskydninger, så får Odense Havn A/S mulighed for at planlægge den nye Dry Port i sin helhed fra begyndelsen.

- Etableringen af Odense Dry Port giver os en helt unik mulighed for at designe området fra bunden, og med en masterplan sikrer vi en optimal udnyttelse af de mange kvadratmeter i Danmarks største logistikknudepunkt, siger Carsten Aa.

I bygge- og anlægsfasen forventer Odense Havn, at trækkes op mod et par tusinde arbejdspladser til Årslev, mens Odense Dry Port vil generere op mod 1.000 varige arbejdspladser, når den er i fuld drift.

Der går dog en rum tid, inden byggeriet kommer i gang.

Udarbejdelse af plangrundlag ventes at forløbe fra august 2024 til februar 2026 efterfulgt af en fase med projektering af de første byggerier fra marts til december 2026. Først i 2027 forventer parterne, at de første bygninger opføres på Odense Dry Port.

Fakta om Odense Dry Port

• Odense Dry Port bliver Danmarks største logis1ske knudepunkt og udstyres med den nyeste robot- og droneteknologi.

• Odense Dry Port skal fungere som en transportkorridor for søtransport, vejtransport og lufttransport.

 • Odense Dry Port strækker sig over 1,1 mio. kvm. og skal efter planen rumme op mod 500.000 kvm. bygninger. 

• Odense Dry Port ligger ved Årslev ud til Svendborgmotorvejen med ca. tre kilometer til E20.

 • Odense Havn A/S forventer, at der trækkes op mod et par tusinde arbejdspladser til området i forbindelse med bygge- og anlægsfasen af Odense Dry Port. 

• Odense Havn A/S forventer, at Odense Dry Port genererer op mod 1.000 faste arbejdspladser, når den er i fuld drift.

Odense Havn

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115