23948sdkhjf

Droppede planer om luksusboliger - nu er pensionsselskab helt ude

PFA har solgt sin ejendel i Schæffergården i Jægersborg til ejendomsudviklingsselskabet Falk-Rønne & Kierkegaard. Nu er planen, at der skal bygges boliger

Schæffergården i Gentofte skal igennem en omfattende renovering.

Det oplyser Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde, PFA, og ejendomsudviklingsselskabet Falk-Rønne & Kierkegaard i en fælles pressemeddelelse.

Her lyder det, at Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde, som hidtil har ejet Schæffergården sammen med PFA, har indleveret en anmodning til Gentofte Kommune om igangsætning af arbejdet med en ny lokalplan for området.

Arbejdet med dette forventes at starte efter sommerferien.

Samtidig lyder det, at PFA har solgt sin ejendel af bygningen til ejendomsudviklingsselskabet Falk-Rønne & Kierkegaard.

- Vi er utroligt glade for at kunne føje Schæffergården til de udviklingsprojekter, som vi har værdifulde erfaringer med. Det er en unik og meget naturskøn beliggenhed, som vi er meget taknemmelige for at få lov til at købe. Vi ser meget frem til processen med lokalplansarbejdet med Gentofte Kommune og arkitekterne, lyder det fra adm. direktør i Falk-Rønne & Kierkegaard Teddy Brandt Kierkegaard i pressemeddelelsen.

Det oplyses desuden, at Falk-Rønne & Kierkegaards ambition er at opføre bæredygtige DGNB-certificerede boliger, som man beskriver som 'æstetiske boliger af høj kvalitet'.

Hos PFA oplyser man, at salget skyldes strategiændringer i koncernen, der betyder, at Schæffergården kommer lidt for langt væk fra den strategi, som man ønsker at praktisere.

- Vi har haft et godt samarbejde med Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde omkring Schæffergården. Desværre er der sket en række ændringer i markedet, som har haft betydning for økonomien i projektet, siger ejendomschef i PFA, Peter Morgan, i pressemeddelelsen.

Schæffergården har siden 1950 været ejet af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde. I 1972 blev den udbygget til kursus- og konferencecenter, mens det også har fungeret som hotel.

Schæffergården har dog stået tom siden december 2020, hvor hotel- og konferencecentret måtte lukke på grund afcovid-19-pandemien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157