Debat: Vejbranchen savner viden om prisen på klimaet
Mon ikke mange kender ham her: Ingeniøren med ”fløjsjakke og pibe”, der ryster lidt på hovedet ad det sidste referat fra mødet i byrådet eller teknisk udvalg. Han er nemlig overbevist om, at alt det klimafokus kommer til at slå bunden ud af kommunekassen. Men hvad værre er: Det kommer også til at tvinge ham til at lære nye metoder til udførelse af det job, som han har passet så udmærket længe.
Det er selvfølgelig en karikeret beskrivelse, men typen findes faktisk stadig derude. Og han er forkert på den og bliver nødt til at acceptere, at traditionel vejbygning bør ses efter i sømmene, fordi den bidrager til for høj CO2-udledning og belaster miljøet.
Erfaring og viden
En vigtig forudsætning for forandring er øget vidensniveau. Vejmyndighederne – både de store og de små – bør have flere strenge at spille på, og derfor er et godt sted at starte at dele viden om best practice og gode cases, for på den måde at løfte hinanden og branchen.
Vi skal af med den automatreaktion, at klimarigtig vejbygning er alt for dyrt sammenlignet med traditionel vejbygning. Men det kræver, at der bliver regnet på eksemplerne. Vi bliver nødt til at vide, om det virkelig er dyrere - og hvor meget det i så fald drejer sig om. Det er et vigtigt værktøj i drøftelserne af valg af metode både internt i vejforvaltninger, overfor beslutningstagerne og overfor det omkringliggende samfund.
Totaløkonomi
I kroner og ører koster de fornuftige, klimarigtige løsninger lidt mere up-front. Men hvordan ser det ud, når man tænker livscyklusomkostningen og indregner vedligeholdelse og drift plus de langsigtede miljømæssige fordele. Vil de grønne løsninger så vise sig bedre at kunne betale sig.
Det skal vi selvfølgelig regne på. For eksempel kan permeable belægninger reducere behovet for dyre afvandingssystemer, og brugen af genanvendte materialer mindsker materialeomkostninger og reducerer affaldsmængden.
Hertil kommer, at årsagen til, at vejmyndighederne overhovedet skal på banen, handler om de samfundsmæssige omkostninger ved ikke at handle grønt og klimarigtigt. Der er således meget at hente ved korrekt designoptimering, og den tænkning vinder også indpas flere og flere steder.
Kan vi reducere materialeforbruget eller findes der egnede og mere CO2-venlige alternativer til vores traditionelle valg. Her har vi brug for at finde en måde at måle på? Hvad har vi sparet på CO2-regnskabet og ved reducerede CO2-afgifter - og hvad betyder det for den komfort, som borgerne oplever?
Bæredygtig fremtid
Der er mange spørgsmål at finde svar på, og det er måske netop årsagen til, at så mange stadig vælger de traditionelle metoder. Det kræver tid og ekspertise at sætte sig ind i de nyeste grønne teknologier og vurderinger. Derudover er der en tilbøjelighed til at vælge kendte løsninger frem for nye, ukendte veje, især når der er pres på at levere resultater hurtigt.
Nu er InfraLCA kommet godt fra start som et validt domumentationsværktøj for LCA i branchen. Næste naturlige skridt er, at kaste lys på de mange andre bundlinjer, der også er i vejprojekterne. Når vi kan sammenstille fx levetid, klima, økonomi og komfort åbenbares et katalog af gode valg.
Vi kommer derfor ikke uden om, at de store vejmyndigheder, relevante universiteter, tænketanke og andre skal i gang med videndeling. Både hos VEJ-EU og i Vejforum har vi fokus på emnet. Vejsektorens miljødag kredser om genanvendelse og designoptimering i år og årets Vejforum holdes under overskriften ”Hvert ton tæller”. Her menes der naturligvis ton CO2.
Vi skal lære at se ud over de kortsigtede omkostninger og begynder at tage højde for de langsigtede gevinster ved klima- og miljørigtig vejbygning. For mindre kommuner handler det ikke kun om at spare penge på kort sigt, men om at investere i en bæredygtig fremtid, der gavner både miljøet og samfundet. Derfor skal vi have brudt de gamle vaner og finde ud af, hvad det er for skridt vi skal tage for at nå en grønnere og mere økonomisk holdbar infrastruktur.
