23948sdkhjf

Licitationen mener: Mere diversitet på topposterne - tak!

Det er en velkendt kendsgerning, at bygge- og anlægsbranchen er præget af en skæv kønsfordeling. Og en ny opgørelse, som vi her på Licitationen har lavet, kortlægger nu sort på hvidt, hvordan det står til. Optællingen viser, at det kun i 8 pct. af tilfældene er kvinder, der sidder på posten som adm. direktør i de største byggevirksomheder, mens kvinder udgør 24 pct. i bestyrelserne. 

Det er ikke kun bygge- og anlægsbranchen, der halser efter. Ifølge Dansk Industri sidder der kun kvinder på 15 pct. af alle direktørposter i Danmark - sådan var det både sidste år, året før det og året før det. Og året før det. 

Sagt med andre ord: Der er ingen (positiv) udvikling i tallene, og problematikken går på tværs af brancher. Det er derfor på tide, at vi tager emnet alvorligt og arbejder aktivt på at skabe mere ligestilling i ledelserne. Udviklingen i samfundet - og i byggebranchen - er afhængig af mangfoldighed og inklusion. 

Branchen er nødt til at tage det her alvorligt. Der skal ske noget. Det kræver en indsats på flere fronter, men det kræver særligt et skifte i det overordnede mindset. I dag er branchen for lukket. For fastlåst. For konservativ. Man gør, som man plejer. Og så skal man "jo kunne klare at blive talt hårdt til i en skurvogn". Sådan burde det altså ikke være længere. Sådan skal det ikke være længere. Derfor er det på tide, at der skabes et miljø på arbejdspladserne, hvor man går aktivt ind for at tiltrække, fastholde og udvikle kvindelige talenter. Men det kræver, at branchen for alvor tager ansvar. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105