23948sdkhjf

Nedrivere vinder nye minknedrivninger

For fjerde gang har Bygningsstyrelsen tildelt nedrivninger af minkfarme

Yderligere ni nedrivningsentrepriser under Bygningsstyrelsen udbudte rammeaftaler er nu tildelt. 

Det oplyser Bygningsstyrelsen i en nyhed på sin hjemmeside. 

Nedrivningsentrepriserne er henholdsvis gået til G. Tscherning, Søndergaard A/S og Titan Nedbrydning. 

Hvad kontrakterne beløber sig til fremgår ikke. Til gengæld oplyses det, at de ni nedrivningsentrepriser er fordelt på tre miniudbud, som fordeler sig med et i Region Nord, et i Region Midtjylland og ét i Region Syddanmark. Og at nedriverne altså hver har vundet ét miniudbud. 

"Tilbuddene er vurderet ud fra tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor pris er vægtet med 45 pct., og tid er vægtet med 55 pct.", oplyser Bygningsstyrelsen i den korte meddelelse. 

"Efter en kort mobiliseringsperiode vil alle tre nedrivningsentreprenører igangsætte de første nedrivninger på samtlige miniudbud i løbet af maj og juni. Farmene forventes at blive afsluttet løbende mellem juni og august", lyder det videre her. 

Del af milliardstore rammeaftaler

Det er fjerde gang, at Bygningsstyrelsen har tildelt minknedrivninger. 

I første omgang var der tale om 10 minkfarme, hvor nedrivningerne henholdsvis blev tildelt G. Tscherning, Titan Nedbrydning og P. Olesen & Sønner.

I anden omgang var tale om 13 minkfarme tildelt Kingo Karlsen, Titan Nedbrydning og Søndergaard A/S, mens der i tredje omgang blev fordelt 17 minkfarme til henholdsvis Kingo Karlsen, Titan Nedrivning og P. Olesen & Sønner.

Nedrivningerne er en del af de milliardstore rammeaftaler, hvor i alt seks forskellige entreprenørfirmaer er tildelt en plads og altså kæmper om opgaverne.

Rammeaftaleholderne i Vestdanmark er G. Tscherning, J Jensen Nedrivning, Kingo Karlsen, P. Olesen & Sønner, Søndergaard Nedrivning og Titan Nedbrydning, mens rammeaftaleholderne i Øst tæller G. Tscherning, Kingo Karlsen samt P. Olesen & Sønner.

Bygningsstyrelsen oplyser, at de forventer at tildele de næste 16 nedrivningsentrepriser fordelt på fire miniudbud omkring sommerferien 2024.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125