Licitationen mener: Derfor får visse virksomheder det sværere
Det kan være svært at arbejde med strategisk ledelse i entreprenør- og håndværksvirksomheder. Primært fordi markedet er meget konjunkturfølsomt og voldsomt politisk reguleret. Det er der i øvrigt så mange andre markedssegmenter, som er. Derfor bør det ikke være en undskyldning for ikke at have den strategiske ledelsesmodel, hvor der tænkes, planlægges og handles med et langsigtet perspektiv for at nå virksomhedens mål, med i værktøjskassen.
I strømmen af artikler her i avisen om regnskaberne fra såvel de rådgivende som udførende virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, skinner det da også tydeligt igennem, at der arbejdes benhårdt, målrettet og professionelt for at positionere virksomhederne bedst muligt i det turbulente bygge- og anlægsmarked.
Man skulle umiddelbart tro, at toplederne holder kortene tæt til kroppen, når det gælder udmeldinger om konkurrencekraft og -evne. Men sådan er det ikke. Det er nemlig vigtige konkurrenceparametre, som skal være synlige, så opdragsgiverne kigger på og vælger de stærkeste spillere, når holdene skal sættes.
De virksomheder, som stadig lever fra byggesag til byggesag, får det sværere og sværere. For selvom udgangspunktet er, at man skal følge pengestrømmene i markedet og få mest muligt ud af virksomhedens spidskompetencer, så er det lettere at realisere, hvis man har en plan og et perspektiv.
