Langer ud efter fond: - Helt uforståeligt der ikke gribes ind
Af For blot to uger siden kunne Børsen berette, at Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) i 2022 brugte 9,8 millioner for at udbetale 100.000 kroner til fondes egentlige formål.
Nu er regnskabet for 2023 landet, og her er konklusionen stort set den samme. Sidste år brugte fonden således 9,6 mio. kr. på administration, mens udbetalingerne blev fordoblet til 200.000 kr., og det vækker opsigt hos arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk.
- Det er helt uforståeligt, at der ikke gribes ind, når en lovpligtig fond administreres på den måde, siger direktør Morten Frihagen i en pressemeddelelse.
- Millionerne ruller til ren administration, mens fondens formål må nøjes med nogle få hundrede tusinde. Pengene betales af erhvervslivet, som bare må se til, mens de venter på at skulle fylde hullet i administrationskassen op på ny. Det må ganske enkelt stoppes, lyder den klare opfordring.
Millioner til administration
Ordningen, der blev stiftet i 2016/17, administreres af ATP, og betales via et lovpligtigt bidrag fra samtlige danske virksomheder med ansatte. Hvis en udenlandsk virksomhed snyder sine udstationerede medarbejdere for løn, skal fonden betale, hvis virksomheden nægter eller går konkurs.
- Over de seneste tre år er der i alt udbetalt 300.000 til det egentlige formål. Til gengæld er der tilsammen brugt 28,2 millioner på ren administration. Det hænger jo ikke sammen. Alligevel vender de ansvarlige politikere det blinde øje til. Men netop fordi pengene opkræves fra erhvervslivet via lovgivning, bærer de et ekstra ansvar for at midlerne forvaltes rimeligt, siger arbejdsgiverdirektøren.
Forud for seneste regnskab opgjorde Børsen, at der i fondens levetid er opkrævet 145 mio. kr. fra danske virksomheder, hvoraf de 75 mio. er brugt på administration, og overfor avisen kalder Jakob Brandt, direktør i SMV Danmark det for galimatias at fortsætte på den måde.
Over de seneste tre år er der i alt udbetalt 300.000 til det egentlige formål. Til gengæld er der tilsammen brugt 28,2 millioner på ren administration Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk
Kritikken fra foreningen har Børsen forelagt AFU’s bestyrelsesformand, økonomiprofessor Torben M. Andersen, der også er formand for ATP, som han henviser til.
“Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede er et led i den danske implementering af et EU-direktiv på området, og konstruktionen er baseret på et forslag fra arbejdsmarkedets parter. Fonden er en solidarisk ordning, hvor alle ATP-pligtige arbejdsgivere, der har ansatte i Danmark, betaler bidrag til fonden og dermed sikrer, at Danmark overholder sine EU-retlige forpligtelser på området,” skriver Jan Sabroe, underdirektør i Kundecenter Pension & Sikring i ATP, til Børsen.
Et opkald om dagen
Avisens opgørelse viser desuden, at langt størstedelen af udbetalingerne blev foretaget i coronaåret 2020, hvor de samlede erstatningsudbetalinger beløb sig til 21,6 mio. kr., og hos Dansk Håndværk ser man også tegn på, at behovet for fonden er dalende.
Arbejdsgiverforeningen gør nemlig opmærksom på et enkelt punkt, hvor årsregnskabet adskiller sig fra de øvrige års, for da AFU er pålagt et servicemål om, at 80 pct. af alle besvarede opkald til deres kundeservice skal besvares inden for 3 minutter, er antallet af telefoniske henvendelser opgjort i et særligt afsnit.
- Ifølge årsrapporten for 2023 har telefonen hos AFU har kun ringet 250 gange i løbet af året – svarende til omtrent et opkald per arbejdsdag. Det er et voldsomt fald i forhold til årene forinden, hvor antallet af telefonopkald fast lå på mellem 400 og 450 årlige opringninger. Der er tale om næsten en halvering uden at det er smittet af på udgifterne til administration. Så de knapt 10 millioner bliver brugt uafhængigt af behovet for fonden, vurderer Morten Frihagen.
Overfor Børsen har Jan Sabroe dog også peget på, at en del af fondens udgifter er faste, og dermed ikke falder i takt med aktivitetsniveauet. Det fremgår, at en del af omkostningerne går til opkrævningen fra de danske virksomheder, men selvom der i 2023 ikke er opkrævet penge, var administrationsomkostningerne altså fortsat i millionklassen.
Hos Dansk Håndværk håber man derfor, at de politisk ansvarlige genovervejer set-uppet.
- Man må spørge, om det virkelig er politikernes alvor at behandle erhvervslivets penge på den måde. Da regeringen indførte ordningen, gjorde vi i Dansk Håndværk det tydeligt, at det var betænkeligt blot at udskrive en fast regning til samtlige danske virksomheder for at betale for udenlandske forretningsfolks snyd. Selvfølgeligt skal vi holde de ansatte skadesfri, hvis de bliver snydt for deres løn, men det bør gøres på en måde, hvor erhvervslivets penge reelt går til formålet, understreger arbejdsgiverdirektøren.
