23948sdkhjf

Debat: Det handler om vores energisystem!

I Danmark mangler vi en samlet national energistrategi, lyder det fra dagens debattør

I ugen før påske modtog danske politikere, meningsdannere og medier en Blackout Box fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI). I den fandt de en vandflaske, en Powerbank, en lommelygte, dåsemad og et nødtæppe.

Alt sammen ting der skal forberede dem på, hvis Danmark går i sort. Den danske el-infrastruktur er slet ikke robust nok til fremtiden. Det er en af de tydeligste konklusioner i State of the Nation 2024|Energi og klima.

Politisk er det en konklusion, der er besværlig at arbejde med. Også selvom FRI har hjulpet med at pege på løsningen i vores State of the Nation rapport. For er tingene ikke ok? Danmark har kun haft ni større strømnedbrud siden 1981, og FRI giver det samlede energisystem karakteren 3,5, så hvad er problemet?

Problemet er, at vi ikke får et robust energisystem i fremtiden, med grøn decentral produktion, ved at se på fortidens centraliserede energisystem. It’s not the same thing!

Danmark mangler én samlet national energistrategi for at være i balance og undgå en fremtid med blackouts. Det er ikke svært at forstå, men det kan være svært at tale om.

Derfor har politikere, meningsdannere og medier fået Blackout Boxen, med de essentielle ting i tilfælde strømsvigt – vi krydser fingre for, at de ikke kommer til at bruge dem… fordi de i stedet sætter gang i den væsentlige debat om det danske energisystem, og hvad det betyder for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden, i tilfælde af terror, hvis vi ikke har en plan.

For selvom Danmark ikke er et U-land, så er konsekvenserne hverken ligegyldige eller ubetydelige. Strømafbrydelser har betydning for datacentre, vandforsyning, den offentlige og private digitale infrastruktur, og til dels også den fysiske. Det har betydning for produktions- og serviceerhverv. Og for helt almindelige danskere i deres private hjem.

Derfor tager vi mange greb i brug, herunder Blackout Boxen, for at sætte gang i den politiske debat om tilstanden og de bekymrende fremtidsudsigter for vores energiinfrastruktur.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.122