23948sdkhjf

Nedrivning af asbest vil fremover kræve autorisation

Fremover må nedrivning af asbest kun udføres af virksomheder, der har en autorisation

I dag fremsættes et lovforslag, der lægger op til, at nedrivning af asbestholdigt materiale fremover skal udføres af virksomheder, der er autoriserede.

Det vil betyde, at private boligejere for eksempel ikke længere selv må nedrive eksempelvis et tag med asbest, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse. 

Målet med lovforslaget er, at færre skal udsættes for farligt asbeststøv. 

- Selvom asbest har været forbudt at anvende i Danmark i mere end 35 år, er det fortsat en udfordring på bygge- og anlægsområdet. Det kan desværre få fatale konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er jeg glad for, at vi nu tager et vigtigt skridt i retning mod en autorisationsordning for asbestarbejde, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). 

Ifølge ministeren skal det have "en mærkbar konsekvens", hvis virksomheder ikke følger reglerne. 

Konkret lægger lovforslaget ifølge pressemeddelelsen op til en autorisationsordning, hvor en virksomhed skal have et kvalitetsledelsessystem og en godkendt fagligt ansvarlig for at blive autoriseret. 

Hvis en virksomhed udfører arbejdet uden en autorisation, kan virksomheden se frem til en bøde, som i udgangspunktet vil ligge på 30.000 kr. Den kan imidlertid blive større afhængig af, hvor alvorlig sagen er.

Lovforslaget udmønter dele af arbejdsmiljøaftalen fra marts 2023, som alle Folketingets partier står bag. Her blev det besluttet, at der skulle laves en autorisationsordning for asbestarbejde.

De nye regler om en autorisationsordning forventes at træde i kraft 1. juli 2024. Der er lagt op til, at virksomhederne herefter får et halvt år til at søge om autorisation.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095