23948sdkhjf

Licitationen mener: Pak fordommene væk

Der eksisterer fordomme om de fleste. Reality-stjerner, jyder, Brøndby-fans, skakspillere, kassedamen - for bare at nævne nogle. Og så eksisterer der fordomme om rådgivere, bygherrer og entreprenører. En ny analyse, som konsulenthuset Afford har foretaget for DI Byggeri, viser således, at mistro og fordomme lever i bedste velgående i byggeriet. Knap hver anden respondent oplever, at samarbejdet er blevet værre de seneste 10 år. Samtidig mener respondenterne i vid udstrækning, at det andres skyld, når samarbejdet kører skævt. 

Det er grundlæggende et enormt problem og illustreres tydeligst ved, at antallet af voldgiftssager aldrig har været højere. Det bør og skal der gøres noget ved. For både rådgivere, entreprenører og bygherrer må vel arbejde mod samme mål: At skabe et så godt byggeri som muligt ud fra forudsætningerne. Men hvis samarbejdet allerede lider under fordomme fra start - ja - så fordrer det ikke ligefrem succes. 

Byggeriets parter må derfor kigge indad. Et godt samarbejde starter først og fremmest ved én selv. Det handler derfor om, at man skal lære at håndtere fordommene og blive mere bevidste om dem, så de ikke er bestemmende for, hvordan man møder andre. For hvis fordommene fortsætter, så begrænser man både sig selv og de mennesker, man møder - og i dette tilfælde skal arbejde sammen med. Fordomme kan helt banalt forhindre os i at gøre arbejdet ordentligt. 

Derfor: Pak fordommene væk. Et åbent sind og et tæt samarbejde vil resultere i bedre og smartere byggeprocesser. Flottere byggerier. Færre tvister. Flere penge i kassen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094