23948sdkhjf

Tvist trækker konkurs-sag i langdrag

To år efter, at 50 ansatte mistede jobbet ved konkursen i Lunderskov Nybyg, er sagen ikke lukket

24 måneder efter, at kombinationen prisstigninger og underskud sendte byggefirmaet Lunderskov Nybyg ud i en konkurs, er sagen ikke lukket.

Ved konkursen havde det sydjyske byggefirma cirka 50 ansatte og gang i omkring 140 entrepriser, heraf flere nybygger-huse.

Og det er en tvist omkring en af de sager, som er skyld i, at konkurssagen endnu ikke er afsluttet. Det skriver Jydske Vestkysten med henvisning til den seneste redegørelse fra kurator Jan Bruun Jørgensen fra advokatfirmaet Andersen Partners.

Gælden er vokset

Lunderskov Nybyg blev begæret konkurs den 3. marts 2022. Ved konkurstidspunktet blev gælden anslået til 13 mio. kr.

– Der ligger et årsregnskab, der endnu ikke er offentliggjort for 20/21, hvor der er et underskud på 9,7 mio. kr. efter skat. Og så har virksomheden givet tilbud på opgaver, hvor prisstigninger på materialer og underleverandører nu gør, at selskabet også ville kunne se frem til underskud det næste år, forklarede Jan Bruun Jørgensen dengang.

Nu, to år efter konkursen, er gælden steget til cirka 27,2 mio. kr., hvilket skyldes en række uafklarede krav, herunder krav fra underleverandører på 21,3 mio. kr. og lønmodtagerkrav på 4,5 mio. kr.

Kurator Jan Bruun Jørgensen skriver ifølge Jydske Vestkysten i den seneste redegørelse, at "der ikke forventes dividende til simple fordringer".

Mønsteret gentager sig

Den økonomiske belastning forbundet med, at husbyggerfirmaer aftalte faste priser med de privatkunder, de skulle bygge for, hvorefter priserne skød i vejret, har som tidligere beskrevet knækket adskillige byggefirmaer.

Jan Bruun Jørgensen har overfor Licitationen peget på det forhold som ligheder mellem konkursen i Lunderskov Nybyg og Hasen Huse 

- Firmaerne kan ikke absorbere det, for det går langt ud over den indtjening, de ellers ville have på det enkelte projekt, har advokaten påpeget.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11