Bygger på et fundament af faglighed og enkelhed
Ved et opslag på Google fremstår KT Erhvervsbyg som en lille prik på Danmarkskortet med sin placering i Give på hovedvej 18 cirka midtvejs mellem Vejle og Herning, men til gengæld breder virksomheden sine erhvervsbyggerier ud over hele Danmark med stor intensitet. KT
Erhvervsbyg har tilsyneladende fundet opskriften på erhvervsbyggerier, der er bygget på et fundament af både faglighed og enkelhed.
”Vi har valgt at have en lang række specialistkompetencer i eget hus, så vi kan sætte os ned med kunderne og efterkomme deres ønsker og behov lige fra idestadiet og til den dag, vi afleverer byggeriet. Vores tilgang er nok lidt anderledes, fordi vi arbejder for at faglighed og enkelhed står forrest i alt, hvad vi gør,” siger CEO Per Henriksen fra KT Erhvervsbyg, og han understreger, at det gælder uanset om KT Erhvervsbyg opfører nybyggeri eller renoverer eksisterende erhvervsejendomme.
En del af løsningen
Som en relativ stor aktør inden for opførelse af erhvervsbyggerier, har KT Erhvervsbyg en interesse i også at kunne tilbyde sine kunder løsninger, der er mere bæredygtige end tidligere tiders erhvervsbyggerier. Derfor har virksomheden etableret sin egen bæredygtighedsafdeling og i løbet af mindre end to år er den vokset til i dag at have hele syv medarbejdere, der kun arbejder med bæredygtighed.
”Når eksperterne siger, at byggeriet er en af de vigtigste brancher i forhold til at bidrage til en reduceret klimabelastning, så anerkender vi, at det er korrekt, og vi vil gerne være en del af løsningen. Desuden oplever vi heldigvis også en stigende interesse fra kunderne i mere bæredygtigt byggeri,” fortæller Per Henriksen.
Bæredygtighedsafdelingen hos KT Erhvervsbyg fungerer i høj grad som kundernes rådgivere indenfor bæredygtighed, og det er et kompleks område med mange regler og efterhånden en række EU-direktiver, som kommer til at præge bæredygtighedsarbejdet i fremtiden.
Afdelingen arbejder med flere forskellige certificeringsordninger, livscyklusvurderinger, due diligence i forhold til social bæredygtighed og ESG-rapportering – blot for at nævne nogle af
deres mange forskelligartede opgaver.
For nylig opførte KT Erhvervsbyg et nyt domicil til elcykelproducenten Promovec i Aarhus.
Byggeriet på 6400 m2 er i dag certificeret til DGNB Guld, og projektet var KT Erhvervsbygs
første projekt med certificering af en kombineret bygning. Bygningen indeholder administration, værksted, produktion, lager og testcenter, og den fremstår supermoderne med klassiskedetaljer.
Et andet certificeret byggeri er Novencos nye domicil på 20.000 m2 med produktionshaller,
administration, kantine, omklædning og fitness; hvor administrationsdelen er DGNB-certificeret.
Den tiltagende opmærksomhed på mere bæredygtighed ses også i Juhl-Sørensens nye
domicil, hvor KT Erhvervsbyg har spillet på alle flyglets tangenter. Domicilet er skabt ud fra en arkitektonisk vision, om at lade kontraster mødes i et råt gennemtænkt design. Her er alt
unødvendigt skrællet af bygningen, så den fremstår rå, men raffineret i sit udtryk. Bygningen,
der er på 3.760 m2, rummer administrationslokaler med showroom og tilhørende lager
samt musikstudie.
Årets Erhvervsbyggeri 2020
KT Erhvervsbyg var i samarbejde med ARDESS arkitekter og Ambiente blandt de første, der
arbejdede med den rå domicil-arkitektur og er også blevet præmieret for den ved kåring af
Årets Erhvervsbyggeri 2020. Flere rå erhvervsbyggerier er siden kommet til.
I Fredericia trækker KT Erhvervsbyg, på mange års erfaringer med at bygge effektive
logistikterminaler. Daos nye 7.175 m2 terminal kan håndtere op til 15.000 forsendelser i timen som pakker, aviser, breve og magasiner og sikrer leverancer til Jylland, Fyn og Europa.
Logistikcenteret er bygget med ekstra loftshøjde, så det er let for dao at være omstillingsparate og tilpasse bygningen til fremtidens krav, hvis distributionen ændrer sig gennem tiden, og pakkerne fx får et større volumen end i dag.
Bygningen er opført med mulighed for at bygge kontoret ud indenfor de eksisterende
rammer; det samme gælder sorterings- og pakkeområdet. Fleksibiliteten handler ikke blot
om at fremtidssikre, men også om at tilføre ejendommen værdi, som er et vigtigt parameter
hos KT Erhvervsbyg.
FAKTA
Fokus i KT Erhvervsbyg A/S er erhvervsbyggeri og renovering af erhvervsejendomme. Virksomheden er kendetegnet af at have alle de nødvendige specialistkompetencer
i eget hus - arkitekter, ingeniører, bæredygtighedseksperter og andre fagfolk. Faglighed og enkelthed står forrest, og det gøres ved hjælp af vidensdeling, ordentlighed og tæt samarbejde med kunderne.
Læs mere på www.kterhvervsbyg.dk