Licitationen mener: Tak for åbenheden
Vi hører det så ofte. Efter ”gensidig aftale.” Den tilbagevendende floskel, når der bliver skiftet ud i de øverste ledelseslag. Ingen aner, hvad det betyder, og det åbner en ladeport for spekulationer. Det er dårlig kommunikation og er et udtryk for en gammeldags tankegang. Senest så vi det med Give Elementfabrik, hvor den erfarne Karsten Rewitz blot fik halvandet år som adm. direktør. Derfor var det også befriende, at han selv modsagde sin nu forhenværende bestyrelsesformand og kaldte en spade for en spade. Ja, han var blevet fyret. Og ja, der havde været uenigheder.
Åbenheden er også til stede i entreprenørkoncernen Larsen & Ibsen Holding. Her har de nye ejere med bestyrelsesformand Christian Junker i spidsen ryddet op i bestyrelsen, skilt sig af med økonomidirektøren, og stifteren og tidligere adm. direktør Claus Larsen er færdig som ambassadør for sit livsværk. Ved at tone rent flag undgår det nye ejerskab alle mulige og umulige gæt på, hvad der er sket. Det kunne mange lære noget af.
Når det så sjældent sker, skyldes det, at det i store dele af dansk erhvervsliv desværre stadig er tabubelagt at blive fyret. Og hvorfor egentlig? Det er ingen skam at blive fyret. Nogle gange fungerer tingene bare ikke, og det kan der være et utal af forklaringer på. Tiden, hvor det at blive fyret nærmest per automatik brændemærkede en med lidet flatterende ord er en saga blot. Det er flere og flere heldigvis ved at finde ud af, og tak for det. Og husk: Hvis du har truffet en fornuftig beslutning, kan den også forklares.
