23948sdkhjf

Energihus til undervisning har entreprenøren på plads

Klar, parat, byggestart!, lyder det fra uddannelsesinstitutionen TEC efter, at kontrakten på et 3.200 kvm nybyggeri er kommet på plads

Alt er klappet og klart for uddannelsesinstitutionen TEC - Technical Education Copenhagens nye bygger i Gladsaxe. Kontrakten med herningensiske C.C. Contractor på hovedentreprisen på et 3.200 kvm "energihus" er netop indgået. 

Byggeriet på TEC Gladsaxe skal være med til at styrke og forbedre tværgående undervisning på skolen.

- Kontrakten med C.C. Contractor markerer en vigtig milepæl - den formelle start på byggeriet. Vi kan næste ikke vente til, at vi kan slå døren op til en ny og innovativ skole på 3.200 fleksible kvm i løbet af foråret 2025, sagde direktør Morten Emborg, da han sammen med TECs bestyrelsesformand, Henrik Tofteng, satte underskrift på kontrakten med hovedentreprenøren.

Energihuset omfatter 3.200 m2 fordelt på stue, 1. og 2. sal samt 600 m2 kælder. Byggeriet påbegyndes primo februar 2024 og forventes afleveret ultimo april 2025.

Energihuse ved TEC Gladsaxe

Bygherre: TEC

Hovedentreprenør: C.C. Contractor A/S

Bygherrerådgiver: EMCON

Rådgivende ingeniører: AI – arkitekter & ingeniører A/S

Arkitekt: Søren Robert Lund Arkitekter

Konstruktør: Tegnestuen Krabbe

 C.C. Contractor er aktuelt også er i gang med at bygge TEC Ballerups nye byggeri.

Husets fornemmeste opgave er med Morten Emborgs ord at være et ”praksishus”, hvor man kan øve sig, forfine teknikker og sætte strøm til innovative ideer. 

- Alt, hvad man normalt ønsker at gemme væk og skjule i et moderne byggeri, dét vender vi med stolthed på vrangen: I Energihuset skal kabler, ledninger, rørføringer mm. være synlige og tilgængelige, så vi anvender husets egne installationer i elevernes læring, siger TEC-direktøren.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.019