23948sdkhjf

NCC’s projektudvikler udpeger ny direktør

Med nye stjerner på skulderen skal Christian Wæver lede udviklingen af både bolig og erhvervsprojekter i NCC Property Development i Danmark

NCC’s forretningsområde for projektudvikling begynder 2024 med at sætte en ny mand i spidsen for udvikling af projekter.

Christian Wæver er ny udviklingsdirektør for NCC Property Development i Danmark, oplyser NCC på det sociale medie LinkedIn. Han har været i virksomheden i adskillige år, blandt andet som senior projektudvikler og senest med titel af Head of Residential Development. 

- Christian har gennem sine syv år i NCC Property Development vist, at han både evner at finde nye projekter gennem sit store netværk samt skabe værdi i de projekter, vi arbejder med, siger Ole Faurby, direktør for Property Development i Danmark, om sin nye udviklingsdirektør.

- Det er derfor et naturligt skridt, at Christian bliver leder for vores udviklere og projektledere, fortsætter han.

Christian Wæver har været med til at udvikle flere projekter i NCC. Blandt andet det nye hovedsæde for Genmab, som blev afleveret i 2023.

I sin nye rolle skal han lede en samlet afdeling for udvikling af både bolig- og erhvervsprojekter.

Ledelsen i NCC Property Development Danmark

Ole Faurby, adm. direktør

Ulrik Gram Meiner, direktør, Udlejning & Marketing

Christian Wæver, direktør, Head of Development & Project Management

Jesper T. Michaelsen, direktør, Head of Transactions & Legal

Claus Asger Olsen, direktør, Økonomi

Githa Christophersen Greve, HR Manager

Kilde: NCC

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09