23948sdkhjf

Rammeaftale om fjernvarme uden krav til elmaskiner

En fire-årig rammeaftale om udbygning af fjernvarme er uden krav om elmaskiner, men muligheden for point i udvælgelsen er til stede

Gladsaxe-Gentofte Fjernvarme er et fælleskommunalt foretagende, hvor de to kommune Gladsaxe og Gentofte samarbejder om forsyningen. For fjerde gang har selskabet etableret et samarbejde med entreprenørselskabet Hoffmann A/S, om en rammeaftale, bestående i en udbygning af fjernvarmenettet i de to hovedstadskommuner. Der skal lægges omkring 17 kilometer hovedledninger i vejene og 36 kilometer stikledninger ind til 1.300 boliger.

Aftalen rummer dog ingen krav om brugende af elektriske maskiner i arbejdet, selv om det foregår i bymiljø. 

Ikke et krav

Direktør i forsyningssamarbejdet i de to kommuner, Frank G. Bennetsen, siger til Licitationen Byggeriets Dagblad:

- Faktisk vægtes anvendelsen af elektriske maskiner positivt i udbudsmaterialet. Men det er korrekt, at der ikke er noget krav om, at arbejdet skal foregå med elektriske maskiner, siger han. 

Faktisk vægtes anvendelsen af elektriske maskiner positivt i udbudsmaterialet. Men det er korrekt, at der ikke er noget krav om, at arbejdet skal foregå med elektriske maskiner. Frank G. Bennetsen, direktør, Gladsaxe-Gentofte Fjernvarme

Han siger til Licitationen, at det er lidt en hønen-eller-ægget situation. 

- Vi er i en situation, hvor vi i forvejen er presset på stigende priser, og højere timelønninger. Og hvis vi oveni skulle stille et ultimativt krav om, at entreprenørerne skulle anvende elektriske maskiner, tror jeg ikke vi ville få mange bydende, siger han. 

Har prøvet

Hos entreprenørselskabet siger adm. direktør Torben Bjørk Nielsen til situationen:

- Vi har faktisk afprøvet elektriske maskiner, men indtil nu har det været bøvlet, fordi vi midt på dagen skulle køre med dem for at få dem ladet op, og når det er koldt, kan de kun kører to-tre timer på en opladning. Vi vil meget gerne, men vi er også nødt til at sige, at dels skal teknologien være i orden og dels skal økonomien også hænge sammen.

Pres ovenfra

Han erkender også at det nok er kravene der skal til ovenfra - sammen med en økonomi, der skal til, før der for alvor kommer et gennembrud - måske sådan som Københavns Kommune gør det.  

Hoffmann har i en årrække satset kraftigt på at indgå forpligtende og langvarige samarbejder med kunderne, siden den første fjernvarmeaftale blev underskrevet i 2013. Fordelen ved rammeaftalerne er at de generelt giver et bedre samarbejde og forebygger konflikter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099