23948sdkhjf

Banedanmark etablerer nyt stort lager

Udvikler fra Køge arbejder på erhvervsprojekt nær motorvejen ved Ringsted

I dag er grunden bar, men snart begynder det fysiske arbejde med at transformere en stor industrigrund i Ringsted til et nyt, centralt lager til Banedanmark.

Det drejer sig om en 36.100 kvm stor grund ved motorvejen over Sjælland, hvor Banedanmark har lejet sig ind på en 10-årig lejekontrakt. På grunden skal opføres cirka 4.000 kvm lager med tilhørende kontor og velfærdsfaciliteter. Det oplyser Nordicals Sjælland, som har formidlet udlejningen, i en pressemeddelelse.

Banedanmark, der vedligeholder, udvikler, fornyer og opgraderer det danske jernbanenet, har netop overtaget 1. etape ud af tre. 

2. etape, som er opførelsen af selve lagerbygningen med administrationsfaciliteter, overtager det statsejede selskab efter planen sidst på året, mens 3. etape med den resterende lagerdel overtages 1. august 2025.

Skal i gang med at bygge

Bag udlejningen af Banedanmarks nye lager på Sjælland står den Køge-baserede ejendomskoncern Just Gruppen.

Gennem de seneste år har selskabet købt i alt 106.000 kvm fordelt på fire industrigrunde i Ringsted, herunder den nye Banedanmark-grund.

Aktuelt er ejendomskoncernen i gang med at udvikle to facadegrunde på hver 20.000 kvm i Business Park Ringsted, et 136 ha stort erhvervsområde ud til motorvej E20.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109