23948sdkhjf

Byggeskadefonden får ny teknisk chef

Chefskiftet skal blandt andet styrke Byggeskadefondens indsats for at fremme kvaliteten af træbyggeri

Der er meldt udskiftning på posten som teknisk chef i Byggeskadefonden. 

Civilingeniør Peder Fynholm overtager stillingen fra Kathrine Birkemark, der nu vil koncentrere sig om posten som driftsdirektør. 

Peder Fynholm kommer fra en stilling som souschef for afdelingen Træ og Biomaterialer på Teknologisk Institut og kan ifølge en udsendt pressemeddelelse bidrage med kompetencer, der "passer godt til Byggeskadefondens arbejde og ønske om at styrke indsatsen for et mere bæredygtigt og holdbart byggeri". 

- Vi forventer, at Peder Fynholm med sin viden om biogene materialer kan styrke Byggeskadefondens indsats for at fremme kvaliteten af bl.a. træbyggerier. Vi ser flere og flere byggerier opført af træ og forventer også flere genbrugsmaterialer. Det er en udvikling, som vi nu er klædt endnu bedre på til at hjælpe godt på vej, siger Kathrine Birkemark. 

Selv siger Peder Fynholm:

- Den almene sektor har i mange år lagt vægt på at bygge robust, og Byggeskadefonden har opsamlet og delt erfaringer fra eftersynene af byggerierne. Det giver unikke muligheder i en tid med omstilling til et mere bæredygtigt byggeri. Der er allerede opført mange almene bebyggelser af træ, så Byggeskadefonden kan bidrage med erfaringer, der kan gøre fremtidens byggerier af træ endnu bedre. 

Ifølge ham er fugt bygningers største udfordring i det danske klima.

- Konsekvensen af ikke at kunne håndtere fugt i praksis bliver blot mere tydelig, når man bygger med fugtfølsomme materialer som træ. Problemet er, at ikke alle aktører er vant til at håndtere de biogene materialer, som jo er mere fugtfølsomme end tegl og beton på både byggepladsen, og når byggeriet står færdigt, siger Peder Fynholm. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094