23948sdkhjf

Problemramt supersygehus udpeger ny projektdirektør

Tidligere projektdirektør på Regionshospital Gødstrup er ny projektdirektør i Region Nordjylland. Hans hovedopgave de næste tre år bliver at styre og færdiggøre Nyt Aalborg Universitetshospital

Region Nordjylland har fundet manden, der skal få byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) over målstregen.

Valget er faldet på Asger Schou, der kommer fra en stilling som projektdirektør på Regionshospitalet Gødstrup og tidligere har været byggechef på Aarhus Universitetshospital i Skejby. 

Det er med andre ord en rutineret fagperson, som skal løfte den komplekse opgave med færdiggørelse, test og indflytning i Hospitalsbyen i det østlige Aalborg, der bliver hjemsted for regionens nye universitetshospital med samling af både somatik og psykiatri.

- Jeg ser det som en meget spændende udfordring at få Hospitalsbyen bragt sikkert videre fra byggefase til drift, og når vi kommer til 2026 er min ambition, at nordjyderne kan tage et byggeri i brug, som løfter det nordjyske sundhedsvæsen til det øverste niveau for behandling, siger Asger Schou i en pressemeddelelse.

Byggeriet overtages helt i 2024

Region Nordjylland har overtaget store dele af byggeriet i Hospitalsbyen, og de sidste entrepriser forventes at blive overdraget i løbet af 2024. Herefter ejes og driftes hele byggeriet af Region Nordjylland.

Sideløbende er der etableret en driftsorganisation i Hospitalsbyen, som allerede er godt i gang med at udføre teknisk service.

Efter planen forventes det ny universitetshospital i Hospitalsbyen at være klar til drift i 2026, hvor de første patienter modtages.

Fagdommer ved Voldgiftsnævnet

Den ny projektdirektør tiltræder stillingen i Region Nordjylland 1. februar.

Asger Schou er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet. Siden har han høstet erfaring med flere typer af byggerier – både offentlige og private – og har løbende videreuddannet sig inden for ledelse, økonomi og jura med afsæt i styring og ledelse af mega-projekter.

CV: Asger Schou

Erhvervserfaring i uddrag:

  • Fra februar 2024 – Projektdirektør i Region Nordjylland, Nyt Aalborg Universitetshospital 
  • September 2020 til nu – Projektdirektør i Region Midtjylland, Regionshospital Gødstrup.
  • Marts 2018-maj 2019 – Byggechef, Hospitalsenhed Midt, Region Midtjylland. Byggechef på opførelse af ny akutafdeling i Viborg.
  • Februar 2016-maj 2019 – byggechef for Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland. Nybyggeri og ombygning af det eksisterende hospital i Skejby.

Uddannelse:

  • 1998 - Civilingeniør, bygge- og anlægskonstruktion, Aalborg Universitet.
  • 2018 - MBA (Master of Business Administration), Aarhus Universitet.
  • 2023 - Master i Construction Law, Juridisk Institut, Aarhus Universitet.

Kilde: Region Nordjylland

Derudover har den nye projektdirektør siden 2021 været optaget som fagdommer ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed og siden 2019 været beskikket syn- og skønsmand ved samme institution.

Forgængeren tog sit gode tøj og gik

Den tidligere projektdirektør på NAU Martin Kjær forlod posten i september efter interne stridigheder og beskyldninger.

Forinden havde han været med til at få en række problemer frem i lyset: Vand i murværk og tvivlsomme facader, stuer, der ikke er tilstrækkeligt lydisolerede, og kilometervis af vandrør, hvor stikprøver viste tegn på tæringer.

Da Martin Kjær stoppede som projektdirektør, stod NAU til at blive seks år forsinket og overskride budgettet med 1,4 mia. kr.

Artiklen er en del af temaet De syge supersygehuse .

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.138