23948sdkhjf

Undersøgelse afdækker årsag til dødsulykke

Politi, havarikommissionen og producentens egne eksperter har set nærmere på elevatorulykke på svensk byggeplads, der kostede fem livet

En alvorlig ulykke i december kostede fem menneskeliv, da en byggeelevator styrtede omkring 20 meter ned på en svensk byggeplads i Sundbyberg nord for Stockholm.

Nu er der nyt om årsagen til ulykken, skriver Fagbladet 3F.

Efterforskere fra havarikommissionen og politiet i Sverige foretog efter ulykken undersøgelser på byggepladsen. Her stillede producenten af elevatoren, Alimak Group, også egne eksperter til rådighed for undersøgelsen. Elevatoren var af mærket Alimak Scando 650.

De er kommet frem til, at der på stedet var det, som Fagbladet 3F betegner “en væsentlig afvigelse fra monteringsvejledningen”.

- Ud fra de gennemførte observationer kan vi konstatere, at to af mastesektionerne, der skal holde liften på plads, ikke er boltet sammen, hvilket kan være årsagen til, at liftvognen faldt til jorden. Dette er en væsentlig afvigelse fra monteringsvejledningen. Installationen er ikke udført af Alimak Group, udtaler Ole Kristian Jødahl, adm. direktør i Alimak Group, til Fagbladet 3F.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109