Byggecenterkæde udpeger tidligere Mærsk-topchef som bestyrelsesformand
Maersks tidligere mangeårige topchef Søren Skou bliver ny bestyrelsesformand for byggecenterkæden Bygma.
Han erstatter Christina Bruun Geertsen, som er advokat og ledende partner i firmaet Kromann Reumert. Hun fortsætter dog som menigt medlem af bestyrelsen, fremgår det af det centrale virksomhedsregister CVR.
Da Søren Skou tiltrådte som adm. direktør i Mærsk i 2016 faldt det sammen med, at Danmarks største virksomhed gik i gang med at afvikle alle sine olierelaterede forretninger, men i stedet for at skrumpe med afviklingen af olieforretningen, fik Søren Skou Maersk til at vokse i hans regeringsperiode.
Da Søren Skou blev udnævnt til adm. direktør for Maersk i 2016, havde Maersk 80.000 medarbejdere. Da han forlod direktørstolen i 2022, havde havde rederivirksomheden langt over 100.000 medarbejdere og samtidig havde Maersk etableret sig som en af de største aktører i international logistik.
Søren Skou, blå båg
- Søren Skou (f. 1964) er professionelt bestyrelsesmedlem, forhenværende administrerende direktør for A.P. Møller-Mærsk (2016-2022), Maersk Line (2012-2016).
- Har været tilknyttet A.P. Møller-Mærsk-koncernen siden 1983.
- Søren Skou er formand for Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.
- Næstformand for Nokia OY
- Indtræder i bestyrelsen for Controlant hf. den 1. januar 2024.
- Uddannet: Maersk International Shipping Education (A.P. Møller-Mærsk 1987), HD i afsætning (Handelshøjskolen i København 1991), MBA (IMD 1997).
- Bestyrelsesformand for Bygma A/S fra dec. 2023.
C.W. Obel
Licitationens søstermedie Wood Supply ville gerne havde spurgt Bygma A/S, om Søren Skous opdrag er at sende Bygma på en lignende vækstrejse, som Maersk oplevede i Skous regeringsperiode, men Bygmas presseansvarlige Lasse Weien Svendsen oplyser skriftligt, at man ikke vil kommenterer på udnævnelsen af Søren Skou som bestyrelsesformand.
Søren Skou skal i øvrigt stå i spidsen for en bestyrelse, som har taget stilling til en flot årsrapport dette år.
Såvel Bygma A/S som ejerkoncernen Bygma Gruppen passerede i 2022 endnu en milliardmilepæl.
Omsætningen i Bygma A/S voksede til 8,3 mia. mod 7,9 mia. i 2021, mens ejerkoncernen kom ud af året med en omsætning på 11,6 mia. kr. efter en organisk vækst på 8,2 pct.
Bygma A/S havde i 2022 et driftsresultat på 539 mio. kr.
Regnskabsår | 2022 | 2021 | 2020 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK | mio. DKK |
Nettoomsætning | 8301,3 | 7912,0 | 6968,9 |
Bruttofortjeneste | 1529,6 | 1628,9 | 1372,5 |
Resultat af primær drift | 538,8 | 672,3 | 501,7 |
Resultat før skat | 529,9 | 670,4 | 491,5 |
Årets resultat | 409,2 | 521,2 | 382,2 |
Balancestatus | 3869,4 | 3617,2 | 3155,8 |
Egenkapital | 2110,7 | 1997,4 | 1774,7 |
Antal ansatte | 1712 | 1657 | 1589 |
Kilde: CVR |