Året der gik 2023: Blev det byggeriets nye grønne begyndelse?
- Det er tydeligt, at noget er anderledes, end det plejer at være.
Sådan lød det fra Lise Aaen Kobberholm, vicedirektør for bolig og byggeri i Social- og Boligministeriet, da DI Byggeri og Dansk Beton afholdt konference om overforbrug af materialer i byggebranchen i kølvandet på blandt andet Licitationen - Byggeriets Dagblads afdækning af problematikken.
Og noget har været anderledes henimod slutningen af året.
Måske allertydeligst illustreret ved tilslutningen til Reduction Roadmap 2.0.
I skrivende stund har mere end 440 virksomheder og organisationer, der repræsenterer hele byggeriets værdikæde, samt tre kommuner - heriblandt landets største, Købehavns Kommune - tilsluttet sig roadmappets forslag til, hvordan lovgivningen med en ambitiøs LCA-grænseværdi fra 2025 kan være en løftestang for større CO2-reduktion her og nu.
Roadmappet er lavet med klimavidenskaben i ryggen ud fra en ambition om, at byggelovgivningen skal afspejle de krav, der er nødvendige, hvis vi skal gøre os håb om at holde udviklingen inden for et safe space i forhold til Parisaftalens mål samt de planetære grænser.
... kan man omvendt med åbne øjne vedtage en lovgivning, der ikke lever op til Parisaftalen? Micki Aaen, indehaver af Aaen Engineering - som svar på spørgsmålet, hvorvidt Reduction Roadmap-forslaget er for hårdt og for tidligt
De nye toner i byggeriet blandt andet slået an i serien "Benspænd for bæredygtighed i byggeriet", hvor Gitte Gylling Hammershøj Olesen, der er bæredygtighedsdirektør i Cowi, i den indledende artikel slog fast:
- Vi er heldigvis holdt op med at diskutere, hvorvidt vi skal gøre byggeriet mere bæredygtigt. Nu er vi nået til at diskutere, hvordan vi gør det.
Forsigtige politikere
De nye toner er nået så vidt, at selv morgenfladen på P3 har sat bæredygtighed og byggeri på sendefladen, da de havde Socialdemokraternes boligordfører, Thomas Monberg, i studiet for at tale om LCA-grænseværdier.
Heller ikke her lykkedes det dog at lokke et konkret LCA-tal ud af S-boligordføreren.
Politikerne glæder sig over den store tilslutning til Reduction Roadmap, men holder kortene tæt ind til kroppen, i forhold til hvilket LCA-tal de selv vil bringe til forhandlingsbordet.
Angsten for, at alle ikke er klar til strammere klimaregulering synes politisk at veje tungere end angsten for at tabe klimakampen.
- Vi skal have en klimapolitik, som 80 pct. af danskerne kan se sig i, som klimaminister Lars Aagaard (M), sagde i sensommeren. Et statement, der blev mødt af bred kritik, men som blev bakket op af statsministeren.
Samme holdning kunne høres, da Boligudvalget havde inviteret branchen til ekspertmøde.
"Er det ikke for hårdt og for tidligt", spurgte Enhedslistens boligordfører, Søren Egge Rasmussen, i forhold til Reduction Roadmaps anbefaling.
- Måske, men kan man omvendt med åbne øjne vedtage en lovgivning, der ikke lever op til Parisaftalen? lød det drillende svar fra Micki Aaen, der er bæredygtighedsingeniør og indehaver af Aaen Engineering.
- Omstillingen går for langsomt, og vi er for traditionsbundne, så mit største ønske er at få lov at opleve, at vi bliver sat mere fri af love og regler, så vi får større frihed til at præge vores projekter. Frihed til tænkning og nyudvikling Erik Jensen, tidl. direktør i Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Det er ikke kun politikerne, der indtil videre ikke i praksis har taget imod den udstrakte hånd fra en meget stor del af branchen, der nærmest trygler om strammere regulering.
Nogle af byggeriets absolutte sværvægtere som DI Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Bygherreforeningen har heller ikke tilsluttet sig ønsket om en ambitiøs klimalovgivning for nybyggeri.
Positive vinde
Når man trods det, der af store dele af branchen opleves som politisk fodslæberi, alligevel kan gå ud af 2023 med en forventning om mindre snak og mere handling, så skal vi tilbage til der, hvor vi startede: Samtalen har ændret sig.
- Jeg har som en del af bæredygtighedsmiljøet siddet på uendeligt mange workshops, webinarer, debatter, konferencer med mere og drøftet genbrug af fire vinduer, to døre og nogle gamle gulvbrædder. Misforstå mig ikke det er også en vigtig agenda. Men det helt store og nemme ryk kan ske på designoptimeringer, som det lød det fra Poul-Erik Olsen, der bæredygtighedschef ved CG Jensen.
I løbet af året ændrede tonen sig en hel del.
DI Byggeri iværksatte en undersøgelse blandt medlemmerne - en undersøgelse, hvor resultaterne dog endnu ikke er blevet offentliggjort, og hvor der også på et senere tidspunkt vil blive afholdt en konference.
Bygherreforeningen afholder rundbordssamtaler med repræsentanter fra hele værdikæden om emnet, og meldingerne er, at samtalerne er yderst positive.
Og mens disse linjer skrives er en ny udgave af den omdiskuterede "DS/INF 1990", der er en vejledning til, hvordan byggeri skal indplaceres i konsekvensklasser, ved at blive korrekturlæst.
Meldingen er, at den ny udgave er et stort skridt i den rigtige retning i forhold til at få den sunde fornuft og den ingeniørmæssige fagliglighed tilbage i byggeriet.
Et ønske, den 87-årige ingeniørnestor Erik Jensen, der stadig er aktiv med regnestokken, blandt andet har efterlyst i Licitationens spalter. Lad den artikel, være vores julegave fra os til jer, hvis du ikke fik den læst.
- Omstillingen går for langsomt, og vi er for traditionsbundne, så mit største ønske er at få lov at opleve, at vi bliver sat mere fri af love og regler, så vi får større frihed til at præge vores projekter. Frihed til tænkning og nyudvikling, lød det blandt andet fra Erik Jensen.
2023 har været et vildt år for den grønne omstilling i byggeriet, men spænd sikkerhedsselen. 2024 bliver med garanti endnu vildere.
Artiklen er en del af temaet Året der gik 2023.
