Rumarkitekt og medstifter af Saga, Sebastian Aristotelis, i en model af en sovekabine, som selskabet har bygget i sit værksted i Sydhavnen. Foto: Saga Space Architects

I 48 timer befinder Sebastian Aristotelis sig i en kistelignende dykkerklokke på syv meters dybde. Han kan lige akkurat ligge udstrakt eller sidde på hug.

Sebastian Aristotelis er stifter og leder af Saga Space Architects – en tegnestue, der har en klar ambition om at udvikle og levere arkitektur til fremtidens rumfart – og forsøget i dykkerklokken skal demonstrere den teknologi, tegnestuen vil bruge i videreudviklingen af undervandshabitater til flere mennesker, der skal på længere missioner.
Det skriver Videnskab.dk.

På længere sigt vil Saga gerne lave træningsfaciliteter til kommende astronauter.

- I de første mange år af rumfarten var ambitionen, at man skulle overleve i rummet. Der har ikke været fokus på trivsel. Men det tror vi, at man kan gøre bedre. Hele tegnestuens eksistensgrundlag handler om det; at gøre boligerne i rummet bedre, siger Sebastian Aristotelis.

I jagten på dette har Saga-arkitekterne allerede markeret sig med en række opsigtsvækkende eksperimenter: Gennem 90 dage i 2020 isolerede Sebastian Aristotelis og Saga-medstifter Karl-Johan Sørensen sig i den forladte nordgrønlandske mineby, Moriusaq. Målet var at teste et Måne-habitat.

Med virksomheden D-MARS har de bygget et Mars-habitat i Negevørkenen i det sydlige Israel, og den nok største bedrift er, at de i skrivende stund har et lyssystem, der efterligner vejret og lyset på Jorden, med ombord på Andreas Mogensens seks måneder lange Huginn-mission på Den Internationale Rumstation, ISS.

De 48 timer, Sebastian Aristotelis bruger i dykkerklokken, er langt fra kedelige, beretter han.

Ligesom på Den Internationale Rumstation, ISS, bruges meget af tiden på at kommunikere med ‘mission control’ – i dette tilfælde en døgnbemandet container på kajen i den københavnske Sydhavn.

Sebastian Aristotelis er plastret til med elektroder, der overvåger hans krop konstant. Eksperimentet bliver nemlig lavet med forskere fra Københavns Universitet, Massachusetts Institute of Technology (MIT) og University of Surrey på sidelinjen.

- Der skal laves en hel del forskning efterfølgende, så der er utrolig meget data, der skal samles. De er selvfølgelig interesserede i, hvordan habitatet klarede de 48 timer, men også i, hvordan min krop reagerede, fortæller Sebastian Aristotelis.

Han tisser ud af dykkerklokkens indgangsluge, og med lægens vejledning har han løst de større toiletudfordringer ved at tage Immodium-piller, der virker stoppende.

Peter Norsk, der er læge og tidligere leder af NASA’s forskning i menneskets fysiologi, fortæller til Videnskab.dk, at projektet er interessant, men at de 48 timer på havets bund stadig er langt at være relevant for bemandet rumfart.

- Projektets relevans for NASA’s fremtidige bemandede rummissioner er lidt uklar for mig, fortæller Peter Norsk, der udtaler sig på baggrund af den information, der kan findes om eksperimentet på Sagas hjemmeside.

- Kortere isolationsforsøg er umiddelbart ikke af så stor interesse for NASA, da der i forvejen er foretaget meget af den slags, vurderer Peter Norsk, der gik på pension fra NASA for tre år siden.