23948sdkhjf

Arkitektskolen Aarhus skal have ny frontfigur

Når det nye studieår starter efter sommerferien 2024 bliver det med en ny rektor på Arkitektskolen Aarhus

De godt 700 studerende og 130 ansatte på Arkitektskolen Aarhus skal snart vænne sig til at se et nyt ansigt i rektor-stolen. Efter over 14 år som rektor stopper Torben Nielsen på posten. 

- At skolen skal have ny rektor, skyldes ikke at jeg er blevet syg, er blevet sur på skolen, har mistet modet eller er smidt på porten. Nej det er meget simplere – min åremålskontrakt udløber på det tidspunkt, skriver Torben Nielsen på det sociale medie LinkedIn og konstaterer:

- Så har jeg været rektor i 14 ½ år fra 2010. Før det var jeg prorektor i 4 år. Så ledelse har fyldt meget i mit liv på Arkitektskolen Aarhus hvor jeg begyndte med undervisning i 1994, snart 30 år siden.

Torben Nielsens kontrakt udløber ved udgangen af studieåret 2023/2024. Stillingen som ny rektor er netop blevet slået op.

- Jeg søger ikke selv stillingen, selv om jeg har nydt hver eneste dag jeg har fået lov til at stå i spidsen for en vidunderlig og fantastisk skole. Men jeg mener, at det er det rette tidspunkt at overdrage stafetten til en ny rektor, som kan bringe skolen videre ind i en ny tid med mange samfundsforandringer, som får stor betydning for skolen, uddannelsen, faget og vores måde at være uddannelses- og forskningsinstitution på.

Ansættelsen af skolens nye rektor varetages af skolens bestyrelse. Forventningen er, at en ny rektor skal tiltræde den 1. august 2024.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.175