23948sdkhjf

Seks rådgivere skriver under på stor rammeaftale

De almene boligselskaber FA09 og Boligforeningen Vibo har nu fundet rådgiverholdene, som skal stå for totalrådgivning ved en lang række byggeprojekter de kommende år

Underskrifterne er sat på aftalerne, som binder boligorganisationerne FA09 og Boligforeningen Vibo og seks rådgiverhold fra årsskiftet og flere år frem i tiden.

Aftalerne dækker en fælles rammeaftale for totalrådgivning ved nybyggeri, helhedsplaner og større komplekse renoveringer.

- Det har været vigtigt for os at vælge de helt rette rådgivere, der kan hjælpe os med at renovere og bygge gode almene boliger til en rimelig pris. Det har været meget vigtigt, at bæredygtighed bliver tænkt ind i rådgiverydelsen, og dette har derfor vægtet højt i udvælgelseskriterierne, udtaler direktør i FA09 Kasper Nørballe i en pressemeddelelse.

De seks vindere af rammeaftalen for totalrådgivning, der per 1. januar 2024 kan se frem til en række opgaver fra Vibo og FA09’s byggeporteføljer, er JJW Arkitekter, Mole Arkitekter, Nordic Office of Architecture, Pålsson Arkitekter samt Paludan & Ramsager Arkitektfirma og Torkil Laursen A/S.

- Fordelen ved de nye fælles rammeaftaler er blandt andet, at Vibo og FA09 kan spare både tid og penge, når der skal findes rådgivere til vores kommende store byggesager. Nu har vi allerede har fundet en række gode rådgivere, som vi stoler på, kan løse opgaven, og dermed sparer vi ressourcer og tid på at skulle udbyde opgaverne, gennemgå tilbud med mere, pointerer byggechef Klaus Freddi Juelshøj, Boligforeningen Vibo.

Rammeaftalen løber i op til fire år. Først i to år med mulighed for to forlængelser af et år.

FA09 blev stiftet af fem almene boligorganisationer i 2009. Organisationen administrerer 11.500 lejemål fordelt på en række boligorganisationer og kollegier i Storkøbenhavn. Boligforeningen Vibo har cirka 6000 almene lejeboliger i Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125