23948sdkhjf

Svensk koncern opkøber vestjysk entreprenør

Nørgaard Anlæg Holding ApS og datterselskaber er nu en del af den svenske koncern Novedo Holding AB

For tredje gang henter den svenske koncern Novedo Holding AB en dansk aktør ind i folden. 

Denne gang er der tale om opkøb af Nørgaard Anlæg Holding ApS fra Ribe og datterselskaberne Nørgaard Anlæg ApS, Nørgaard Anlæg Maskinudlejning ApS, Sydvestjyllands Miljø og Genbrug ApS samt Nørgaard Anlæg Miljø ApS. 

Det skriver JydskeVestkysten

Det er adm. direktør Michael Nørgaard og to medlemmer af ledelsen i Nørgaard, der har solgt den danske koncern videre. De fortsætter i deres roller efter salget, og det samme gør organisationen.

Om årsagen til salget forklarer Michael Nørgaard over for JydskeVestkysten:

- Vi har brug for den ekspertise, vi får ved at blive en del af en større koncern. Vi står over for en række nye krav om at kunne dokumentere en lang række forhold, som kræver ekspertise. Og her skal vi gerne være store nok til, at det giver mening at have folk ansat til det. 

Der henvises her især til de nye ESG-krav, det vil sige krav der involverer miljø og bæredygtighed, sociale forhold og god selskabsledelse.

Novedo har desuden købt et entreprenørselskab i Nordjylland og selskabet Nordkabel A/S. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: opkøb
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.913