DI Byggeri: Misforståelser skaber stridigheder i byggeriet
Af Erik Holm
Byggebranchen har det, man kan kalde for forbedringsmuligheder.
Så langt er underdirektør i DI Byggeri Louise Dahl Krath Jensen enig med direktør i PFA Ejendomme, Michael Bruhn. I torsdagens udgave af Licitationen kritiserede han byggebranchen, som ifølge ham mangler rygrad og for ofte flygter fra sit ansvar.
- Det er helt sikkert noget om, at vi skal se mere på den måde, vi samarbejder på. Men vi mener egentlig også, at der er en masse gode takter og en helt anden velvilje fra hele branchen til at finde en anden og bedre vej, siger Louise Dahl Krath Jensen.
Sociale misforståelser
I september afholdt DI Byggeri en konference med 270 deltagere om at skabe de bedste kontraktuelle rammer for et godt samarbejde i byggeriet, noterer hun og peger samtidig på de strategiske samarbejder, som vinder indpas.
Lige nu sidder DI Byggeri og analyserer data fra en større spørgeskemaundersøgelse, der handler om sociale misforståelser i branchen. Disse kan være, at entreprenøren altid kommer med ekstra krav, at rådgiveren flygter fra sit ansvar og bygherren ikke vil betale.
- Analysen ser på, hvad det er, vi fortæller om hinanden i branchen, og som ofte ender med at blive 'sandheder', siger Louise Dahl Krath Jensen.
700 respondenter har svaret, og DI har modtaget mere end 144 kommentarer på undersøgelsen. Målet er at komme med en række anbefalinger fra branchen til branchen. Det vil efter planen ske på en konference til marts, fortæller underdirektøren.
- Der er helt klart noget, vi kan gøre bedre, men vi oplever også en masse initiativer for at gøre tingene på en anden og bedre måde, siger hun.
Bygherre har også ansvar
Samtidig vil hun gerne skyde lidt den anden vej, som hun udtrykker det.
- Hvis man vil noget andet med at tage ansvar og gøre tingene anderledes, kræver det, at også bygherren læner sig ind i det, så vi har hele værdikæden i spil.
Hun understreger, at hun ikke retter skytset mod hverken PFA eller Michael Bruhn, hvis sager, hun ikke kender, men giver samtidig et andet eksempel.
En nedriver, hun har talt med, blev bedt om at fjerne en bygning og siger til bygherren, at prisen kommer an på, om der eksempelvis er asbest i bygningen. Ifølge Louise Dahl Krath Jensen bliver han bedt at fjerne bygningen med den kommentar, at bygherren er ligeglad.
- Det er jo ikke sådan, man laver et godt samarbejde. Derfor skal bygherren også læne sig ind i opgaven og ikke bare tørre det af på entreprenøren. Det oplever vi nu heldigvis også i stigende omfang, så vi er på rette vej, siger Louise Dahl Krath Jensen.
