23948sdkhjf

Licitationen mener: Byggeriet skal udfordre bankerne

Det er vist ikke at tage munden for fuld, hvis man peger på bankerne som en af de centrale aktører i erhvervslivet. Store dele af blandt andet bygge – og anlægsbranchen driver, populært sagt, virksomhed for ”bankens penge” i form af kassekreditter, lån og garantier. Og bankerne tager sig godt betalt med gebyrer og renter, som jo er bankens forretningskoncept.

Bankerne bliver ofte udråbt til at være for grådige. Det gælder blandt andet i forhold til rentemarginalen - altså forskellen på indlåns- og udlånsrenten. En analyse fra SMVdanmark viser, at rentemarginalen er rekordhøj og koster danske virksomheder 7 mia. kr. mere om året sammenlignet med gennemsnittet over de seneste år. Bankerne tager i gennemsnit cirka 5,8 pct. i rente, når de låner ud til virksomheder, mens de kun giver cirka 2,1 pct. i rente for de penge, virksomheder sætter ind i banken. Det giver en rentemarginal på 3,7 pct. Dertil kommer, at bankernes gebyrer er steget langt kraftigere end den almindelige prisudvikling. Siden 2015 er gebyrerne steget med 40 pct., mens inflationen er steget med 16 pct.

Bankerne er altså gode til at tjene penge på deres ydelser – og det burde virksomhederne i byggeriet tage ved lære af. For eksempel ved at stille krav til bankerne. Og i yderste konsekvens ved at skifte til en bank, hvor man får bedre vilkår. Desværre er det nok de færrest virksomheder, som har så stærkt et økonomisk fundament, at de kan tage udfordringen op. Men smag lige på tanken om at sende dine økonomiske behov i udbud blandt bankerne!

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109