Så mange af brodragerne til Storstrømsbroen er nu støbt
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
22. Så mange brodrager-elementer er der nu støbt til den nye Storstrømsbro, der forbinder Sjælland og Falster via Masnedø. Dermed er halvdelen af de i alt 44 præfabrikerede brodragere, som skal udgøre broen, støbt.
Udover de præfabrikerede brodragere er fire elementer støbt på land, to på Falster og to på Masnedø. Tilsammen skaber de en længde på 3,8 km, hvilket betyder, at kun Øresundsbroen og Storebæltsbroen er længere end den nye Storstrømsbro.
Brodrager nummer 22 er ligesom de øvrige broelementer støbt på Masnedø, og produktionen af brodragere sker i den største af byggepladsens produktionshaller.
4.000 ton
Som på samlebånd via tre arbejdsstationer bliver de store brodragere armeret og støbt.
Først armeres bunden og de skrå sider med 250 ton stålarmering, på næste arbejdsstation støbes bund og sider af 725 kbm beton, og ved sidste arbejdsstation bliver brodækket armeret og støbt. Til det bruges 175 ton stål og 850 kbm beton.
Den proces har nu fundet sted 22 gange. Og vil blive gentaget endnu 22 gange, før alle brodragerne til den nye bro er klar.
Hver brodrager er 73 meter lang, 24 meter bred, 5,7 meter høj og vejer cirka 4.000 ton. Brodrageren er det element, som forbinder bropillerne og bærer selve kørebanen, cykelstien og jernbanen.
Jernbane og cykelsti
Den nye Storstrømsbro bliver anlagt vest for den nuværende og bygges for den danske stat af det italiensk konsortium SBJV, der kæmper med store forsinkelser og ekstraudgifter på projektet.
Broen er tegnet af Dissing + Weitling. Valget faldt på en bjælkebro med en tosporet landevej til 80 km/t samt dobbeltsporet jernbane med en maksimal hastighed på 200 km/t. Desuden får broen en gang- og cykelsti.
Broens totale længde er 3,8 km, højden er 100 m, bredden 24 m og gennemsejlingshøjden 26 m.
Strid om Storstrømsbroen
SBJV-konsortiet, der bygger den nye Storstrømsbro for den danske stat, og Vejdirektoratet strides om en række forsinkelser og fordyrelser ved byggeriet af Storstrømsbroen, som blandt andet skyldes Covid-pandemien og Ukraine-krigen.
SBJV, der er ejet af italienske Itinera, har anlagt en voldgiftssag på 3,4 mia kr. Det sker som følge af massive tab, der indtil videre er dækket af moderselskabet.
Den oprindelige kontrakt på broprojektet lød på lige godt 2 mia. kr.
Vejdirektoratet afviser kravene fra SBJV
I januar 2023 aftalte parterne, at Vejdirektoratet låner penge til entreprenøren. Det sker gennem en såkaldt likviditetsbro, som udgør en ramme på 700 mio. kr.
Lånene er garanterede og udbetales, når SBJV opnår en række milepæle, der skal sikre fremdrift.
Den samlede pris for projektet med nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro er cirka 4,7 mia. kr. målt i 2023-priser.
Broen forventes at være klar til biltrafikken i 2025 og jernbanetrafikken i 2027.
Når Den nye Storstrømsbro står klar, begynder arbejdet med rive den gamle bro ned. Indtil da vil den gamle bro fortsat være åben for trafik.
Storstrømsbroen har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren mellem København og Tyskland.
Artiklen er en del af temaet Femern.
