23948sdkhjf

Efter turbulent forløb: Nu er underskrifter sat på svanemærket daginstitution

Entreprenørvirksomheden H. Nielsen og Søn A/S skal opføre svanemærket daginstitution til 120 børn i Næstved Nord

Hverken afleveringsdato eller prisen stemmer overens med de oprindelige forventninger. 

Men nu er der sat navn på den aktør, som skal opføre en ny svanemærket daginstitution i bydelen Stenlængegård.

Næstved Kommune har indgået aftale med H. Nielsen og Søn og deres rådgiver Skala architecture og Lyngkilde, skriver Sjællandske Nyheder

Oprindeligt skulle daginstitutionen have været klar til børnene i sommeren 2022. I stedet er der altså netop underskrevet kontakt. 

Heller ikke prisen er landet efter det oprindelige budget. Først var der afsat 24 mio. kr., som i 2022 voksede til 49 mio. kr. Budene i det offentlige udbud viste sig imidlertid endnu højere, og det første til opbrud mellem Næstved Kommune og totalrådgiveren CASA Arkitekter.

Siden har opgaven været udbudt i omvendt licitation med en targetpris på 38,5 mio. kr. Fire har været indbudt, og tre bød ind. 

Over for det lokale medie oplyser direktør for skole og dagtilbud, børn og unge samt kultur og borgerservice, Jan Milandt, at der i bedømmelsen er kigget på bedste pædagogiske løsninger, kvaliteten af byggeriet, bæredygtighed og budgivernes CV. 

Og i sidste ende er H. Nielsen og Søns projekt altså valgt til. 

Selve daginstitutionen kommer til at bestå af fire huse, der som vindmølle-vinger går ud fra et fællesrum i midten. Der bliver plads til 120 børn og 35 medarbejdere.

Byggeriet ventes at gå i gang til foråret og stå klar i august 2025. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094