23948sdkhjf

Licitationen mener: Atomkraft er stadig en mulighed

Helt tilbage i 1985 besluttede Danmark, at atomkraft ikke skulle være en del af energiforsyningen. Men, måske blæser der nye vinde i kølvandet på ambitionerne om at reducere CO2-udslippet. Atomkraft er CO2-neutral, og flere lande planlægger nye atomkraftværker i takt med, at fossile brændstoffer i elproduktionen udfases.

Debatten er også i gang herhjemme. Senest med en åben høring i Folketinget i går, hvor der blandt andet var fokus på, om atomkraftværker på dansk grund er et realistisk bud på en del af den fremtidige energiforsyning - og om danskerne er klar til det.

Nogle af de store generationer fra 1945 og frem til start 90’erne afviser stadig kategorisk atomkraft. Det er især frygten for en ny verdenskrig - en atomkrig - som, uagtet at det ikke har så meget med fremstilling af energi fra atomkræftværker at gøre, har sat sig som en livslang bekymring. Frygten hænger ved og næres af de voldsomme eftervirkninger fra nedsmeltede atomkraftværker og flere landes voksende atomvåbenarsenaler.

Men, selvom frygten og følelserne stadig lurer i mange, så er det altid en god idé at kigge på fremtidens muligheder med friske øjne, som tager udgangspunkt i nutidens teknologi og samfundsbehov.

Det handler om at få overblik over især de tekniske muligheder, så man fagligt og sagligt kan vurdere, om atomkraft skal indgå som en del af det fremtidige grønne energimiks i Danmark. Eller skal skrottes.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11