23948sdkhjf

Hundredvis af ruder er blevet til glasuld efter stor renovering

Efter en større renovering er 9,7 tons glas fra gamle og udtjente vinduer blevet smeltet om, så de fremover kan spare på energien i ejendommene, hvor de blev taget ned

I stedet for at ende på en genbrugsplads har de gamle vindueselementer fra en større renovering af EF Vigerslev Engpark i Valby fundet ny anvendelse.

Efter at de gamle, udtjente vinduer er blevet fjernet fra bygningerne og erstattet med nye, er glasset fragtet til Saint-Gobain Isovers glasuldsfabrik i Vamdrup nær Kolding. Her er glasset blevet smeltet og lavet om til isolering, og bebyggelsen i Valby har fået isolering, der svarer til mængden af glas, tilbage.

I alt er 9,6 tons glas fra bygningerne blevet omdannet til 450 kbm glasuld, hvilket fuldt ud har dækket isoleringsbehovet i Vigerslev Engpark.

Det er rådgiveren Plan1 Cobblestone Architects A/S samt Arne Pedersen A/S, der har taget initiativ til at benytte konceptet ’Glas til uld’, der sikrer hensigtsmæssig recirkulering af glasset fra udtjente vinduer.

Nænsom nedtagning

Selve processen på byggepladsen har ifølge parterne ikke været meget anderledes end den normale praksis. I stedet for at smide de gamle vinduer i en container og køre dem på modtageanlæg, er de taget nænsomt ud og stillet på paller.

Dermed har det været muligt at bevare så meget glas som muligt og sikre, at mængden af glasuld, der kommer tilbage, er stor nok til at dække behovet i Ejerforeningen.

Arne Pedersen A/S anvender konceptet og fremgangsmåden på flere igangværende projekter i samarbejde med Isover.

- Og det er ikke et problem at håndtere hverken praktisk eller administrativt. Ved at vi samarbejder på tværs af virksomhederne med en fælles målsætning om at reducere, genanvende og effektivisere brugen af vores ressourcer, kan vi være med til at støtte op om den grønne omstilling, siger Rasmus Nordahl, sektionsdirektør fra Arne Pedersen A/S.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078