23948sdkhjf

Mød vinderne fra Building Awards 2023

Torsdag den 9.november løb Building Awards 2023 af stablen. Her samlede Licitationen - Byggeriets Dagblad branchens aktører, som sammen kunne hylde de 10 prisvindere

Olav de Linde vinder Bygherreprisen

Bedømmelseskomiteen siger blandt andet om vinderen, at der er tale om en bygherre med en klar ambition, et tydeligt dna og lokal forankring.

Ny frysebygning på Statens Serum Institut vinder Procesprisen

Vinderprojektet er i høj grad drevet af en bygherre, der har sat sig selv tæt på projektet, men som stadig har inddraget alle relevante projektparter, og som har turdet lægge beslutningsmandatet helt ud til håndværkerne på byggepladsen, lyder det blandt andet fra juryen.

WorldFlexHome vinder Klimaprisen

Vinderen af årets klimapris er ikke kun visionær men tager, ifølge juryen ved dette års Building Awards, også begreberne bæredygtige og økonomiske byggeprocesser dybt seriøst.

Optimeret Styrkemåling i Gamle Mørtelfuger vinder Innovationsprisen

Vinderen af Innovationsprisen 2023 har med en innovativ løsning imponeret både ingeniører og bygherrer. Ved hjælp af styrkemålinger har Teknologisk Institut fundet ud af, at ældre murværk kan have en langt højere bæreevne, end vi tror - i nogle tilfælde har bæreevnen været tre gange højere end antaget.

Tagdækker-teamet på Learnmark i Horsens vinder Byggeriets Faglærerpris

De tre faglærere udgør et dygtigt team, som formår at rumme, motivere og få det bedste frem i alle elever, lød det blandt andet fra juryen bag prisen.

Havnens Hænder vinder Bæredygtighedsprisen

Havnens Hænder tager hånd om de mindste virksomheder i branchen, fordi de med deres koncept giver de mindre håndværksvirksomheder muligheden for at handle og bygge bæredygtigt, lyder blandt andet fra juryen.

DesignLCA vinder Digitaliseringsprisen

Det er virksomheden Formfaktor, der har udviklet DesignLCA, som torsdag aften vandt Digitaliseringsprisen. Det er ifølge juryen et både visionært og branchenært projekt, der har formået at imponere.

Bassin 7 vinder Projektudviklingsprisen

Det er et projekt, som skiller sig ud, og med stort held og kreativitet har forvandlet en lukket og utilnærmelig containerhavn til en ny aktiv bydel i hjertet af Aarhus.

Camilla Marlene Ernst Andersen vinder Talentprisen

En person med overblik. Og overskud. Med en stålsat vilje til at forandre branchens syn på bygningers bæredygtighed. Det er ph.d.-stipendiat og forsker Camilla Marlene Ernst Andersen fra Build – Institut for Byggeri, By og Miljø. Og hun kan nu kalde sig årets vinder af Talentprisen.

Lanternen, Maritimt Center i Esbjerg vinder Årets Bygning

Juryen bag prisen Årets Byggeri - der hylder et hus, som sætter nye standarder - faldt for, at fællesskabet i den grad er sat i fokus. Her er der både plads til vandsport, bådopbevaring, træning og sociale funktioner, hvilket har givet bygningen en central rolle i det maritime foreningsliv.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12