23948sdkhjf

Bygherreprisen belønner viljen til at opsøge bygningens sjæl

Ejendomsselskabet Olav de Linde vinder i år Bygherreprisen for sit konsekvente arbejde med at transformere gamle bygninger til noget nyt

Bygherreprisen går i år til Ejendomsselskabet Olav de Linde.

Bedømmelseskomiteen siger blandt andet om vinderen, at der er tale om en bygherre med en klar ambition, et tydeligt dna og lokal forankring.

Det handler ofte for selskabet om at give især ældre bygninger, der er født til én funktion, som værksted, fabrik, lagerhal, en helt ny identitet og anvendelse.

Model der virker

Der er med andre ord tale om en bygherre, hvis hjerte banker for eksisterende huse, som har fundet en forandringsmodel der virker, og som kan inspirere andre.

Olav de Linde viser stærkt lederskab ved at sætte transformation på dagsordenen som forretningsmodel – "og har i øvrigt gjort det med stor konsekvens i rigtig mange år, inden genbrug og cirkulær økonomi blev moderne", lyder det videre fra juryen, der blandt andet repræsenterer virksomheder som Cowis byggeridivision, Cinark i Det Kongelige Akademi, Boligfonden Kuben og MT Højgaard samt Bauherr og Bygherreforeningen.

Forvandlingsprojekt

Olav de Linde, der i øvrigt har blåt blod i årene og som i 2018 kom på en 57. plads over Danmarks rigeste, har gennem mange år gjort sig bemærket for sine køb af  udtjente erhvervs- og industribygninger, som forvandles og transformeres til nye anvendelser.

Og - i tidens ånd - med fokus på genanvendelse af både bygninger og materialer.

Olav de Linde fremhæves af juryen for sin lyst til at søge ind til bygningens sjæl samt vedligeholde stærke bånd til lejere samt udvikle bygningerne i samarbejde med dem.

Gamle kornlagre

Et eksempel på en transformation, signeret ejendomsselskabet, er omdannelsen af et kornlager fra 1926 på Odense Havn. Det er forvandlet til en moderne kontorejendom.

Et lignende projekt er i gang på Mindet ved Aarhus Havn, også et næsten 100 år gammelt kornlager.

- Men det er en udfordring at have råd til forvandlingerne, hvis der ikke er nok brugere til den. Det er en udfordring i tyndere befolkede egne af Danmark, og det er en skam for bygningskulturen, siger Olav de Linde til Licitationen.

Artiklen er en del af temaet Building Awards 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11