Debat: Styrk arbejdsmiljøet og spar 30 milliarder om året
Lige nu går det rigtig stærkt på det danske arbejdsmarked. Forleden kunne vi glæde os over, at der er over 3 millioner lønmodtagere beskæftiget i Danmark. Det er i sig selv en positiv nyhed, at så mange er inkluderet i arbejdspladsernes fællesskab.
Men det giver også anledning til, at vi spørger os selv og hinanden, om det egentlig går for stærkt?
Arbejdsulykker koster
I sidste uge udgav Beskæftigelsesministeriet en pressemeddelelse med overskriften: ”Arbejdsulykker koster samfundet næsten 30 mia. kr. om året”. Det er så ufatteligt højt et beløb, at man næsten ikke kan fatte det. Og det er samtidig så højt et beløb, at det skriger så højt på handling, at alle politikere med det samme ville tage fat i det.
Uanset hvor man befinder sig på det politiske spektrum, så ville 30 mia. kunne finansiere ens politiske ønskeliste mange gange. Det er mere end 8 gange prisen på Arne-pensionen. Eller godt og vel 4 gange prisen på regeringens bebudede skattelettelser. Så kampen imod arbejdsulykkerne burde kunne få alle politikere op fra stolene.
Arbejdskraft er den nye valuta
Regeringstoppen annoncerede stolt i sommer, at arbejdskraft er den nye valuta. Hvis det står til troende, så bør prisen på arbejdsulykkerne også få det til at gibbe i regeringskontorerne. For bag ved prisen på de næsten 30 mia., ligger der også en bombe under arbejdsudbuddet: Næsten 26.000 færre fuldtidsbeskæftigede forsvinder som følge af arbejdsulykker.
For hver sygedag, for hvert tab af arbejdsevne og for hvert tragiske tab af liv, der følger med en arbejdsulykke, ligger der også et tab af arbejdsudbud. Hvad nytter det, hvis vi skal arbejde flere timer om ugen i mange flere år, hvis hele gevinsten ædes op af dårligt arbejdsmiljø?
Prioritér arbejdsmiljøet
Løsningerne ligger ofte lige til højrebenet for arbejdsgiverne. Sørg for at etablere en ordentlig arbejdsmiljøorganisation, og inddrag medarbejderne allerede inden arbejdet begynder. Prioritér ordentlig instruktion og foretag opsyn, så man er sikker på, at det her udføres i praksis. Arbejdsgiverne bør også købe tidssvarende tekniske hjælpemidler, som sikrer, at medarbejderne kan arbejde trygt og sikkert. Men først og fremmest så er der brug for, at der bliver skruet ned for tempoet.
Alt for mange ulykker sker, fordi medarbejderne ikke har haft ordentlig tid, og derfor ikke har kunnet prioritere at arbejde sikkert.
Desværre er de offentlige arbejdsgivere langt fra duksene i klassen. I bygge- og anlægsbranchen kunne man indskrive mange af disse krav i udbudsteksterne. Man kunne også med stor fordel styrke Arbejdstilsynet med flere økonomiske ressourcer og give dem flere værktøjer i værktøjskassen, så vi kan få luget ud i de brodne kar på arbejdsmarkedet.
Når alt kommer til alt er prisen på 30 mia. om året dog intet at sammenligne med den pris, som ofrene for arbejdsulykkerne betaler. Den pris burde alene være grund til handling.
