23948sdkhjf

Stærk online-platform for håndværkere

XL-PRO.DK er en online handelsplatform til håndværkere og virksomheder, der ønsker sig en nem og digital måde at købe byggematerialer og værktøj på. Opret dig i din lokale tømmerhandel, og nyd godt af hurtigere bestillinger, bedre overblik – og lynhurtig adgang til indkøbslister og EPD’er til dokumentationskrav.

De fleste håndværkere har en travl hverdag, hvor der ikke skal spildes for meget tid med papirarbejde og indkøbslogistik. Når der skal handles træ, skruer og isolering, skal det gå stærkt, og det er ikke altid, der er tid til en tur ned til tømmerhandlen. Derfor har XL-BYG udviklet XL.PRO.DK, som er en online B2B-handelsplatform, der skal gøre det hele meget nemmere.

“Det er i bund og grund som at handle i enhver anden webshop. Fordelen er, at du handler direkte på din egen konto og til dine egne priser, så du behøver ikke finde dit betalingskort frem, mens du står på byggepladsen eller sidder i varevognen. Du kan også sidde derhjemme om aftenen og lave dine ordrer og på den måde spare tid,” forklarer projektleder Kenneth Egeris Bisgaard fra XL-BYG.

Opret dig i din lokale XL-BYG

XL-PRO.DK har været tilgængelig i flere år. For at bruge online-platformen skal du være oprettet som erhvervskunde i en XL-BYG. “Vi har længe haft godt gang i online handel med privatkunder. Nu begynder de professionelle håndværkere i endnu højere grad at købe deres byggematerialer og værktøj online via XL-PRO.DK,” siger Kenneth Egeris Bisgaard.

Scan dine produkter og køb direkte

På XL-PRO.DK får du nem adgang til ordrebestilling, fakturahistorik, tilbud og meget mere, uanset om du er på byggepladsen eller hjemmekontoret. På den måde kan du fx oprette favoritlister over de varer, du ofte bestiller. “Der er også en smart scanningsfunktion, så hvis du står med en pakke skruer, og er ved at løbe tør, kan du bare scanne stregkoden med din mobiltelefon og så lægge produktet direkte i indkøbskurven. Når du bestiller, vælger du selv, om du vil afhente varerne eller få dem leveret,” siger Kenneth Egeris Bisgaard.

Få hjælp til bæredygtighedsregnskabet

En sidegevinst ved XL-PRO.DK er, at det er nemt at overholde de stigende krav til dokumentation, især i forbindelse med bæredygtighedsregnskabet. Alle tilgængelige EPD’er og lovpligtige dokumenter på certificerede produkter ligger nemlig online, og kan hentes direkte fra platformen som PDF-filer og gemmes samlet.

Vil du i gang med XL-PRO.DK, kan du kontakte din lokale XL-BYG og få adgang til platformen.

1. Det er nemt at bestille varer direkte fra byggepladsen, varevognen eller hjemmekontoret.

2. Med den smarte scanningsfunktion kan du blot scanne stregkoden på det produkt, du er ved at løbe tør for – så ryger det direkte i din indkøbskurv.

“hvis du står med en pakke skruer, kan du bare scanne stregkoden med din mobiltelefon og så lægge produktet direkte i indkøbskurven.”
Projektleder Kenneth Egeris Bisgaard

XL-BYG
Med 97 forretninger og en samlet omsætning på ca. 10 mia. kr. er XL-BYG® én af Danmarks største og mest markante byggevarekæder. Det er en frivillig kæde, så de enkelte forretninger er selvstændigt ejede virksomheder. XL-BYG tilbyder dermed alle stordriftsfordelene – på lokalt plan. Med platformen XL-PRO.DK er det også muligt at handle online for håndværkere.

Se mere på www.xl-byg.dk/xl-pro/om-xl-pro-dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079