Arbejdsulykker koster knap 30 milliarder kroner om året
Arbejdsulykker har store samfundsøkonomiske konsekvenser.
Hvert år koster arbejdsulykker samfundet 28,4 mia. kr. svarende til et arbejdsudbud på omkring 26.000 fuldtidspersoner.
Det viser en ny status over arbejdsmarkedet, Beskæftigelsesministeriet udgiver onsdag.
- Det er et massivt tal. Der er menneskelige omkostninger ved det, men det viser også, hvor store de økonomiske omkostninger er, både for den enkelte og for det offentlige, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Omkostningerne dækker over et tab på 2,6 mia. kr. for de tilskadekomne arbejdere, 14,2 mia. kr. for arbejdsgiverne og 11,6 mia. rk. for det offentlige.
De beløb vil Ane Halsboe-Jørgensen have ned.
Økonomisk potentiale
Ane Halsboe-Jørgensen ser et økonomisk potentiale i at undgå arbejdsulykker og fastholde tilskadekomne på arbejdsmarkedet efter deres skade.
Flere tilskadekomne deltager nemlig i lavere grad på arbejdsmarkedet efter en arbejdsulykke, samtidig med at arbejdstiden reduceres for de, der stadig er i arbejde.
Regeringen har i begyndelsen af oktober fremsat et lovforslag, der skal implementere en politisk aftale fra 2022 om et nyt arbejdsskadesystem.
- Noget af det, vi gør med aftalen nu, er at gøre det nemmere at tage en ny uddannelse, at gøre det nemmere at skifte spor efter en arbejdsskade og genfinde fodfæstet efter en ulykke, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Forslaget giver mulighed for uddannelsesgodtgørelse efter en arbejdsskade, hvor tilskadekomne under uddannelsen modtager en godtgørelse på 83 pct. af deres hidtidige løn.
Lovforslaget har også til formål at bidrage til kortere sagsbehandlingstider og forenklede sagsforløb. Det sker ved at indføre en ny og forenklet årslønsberegning i forbindelse med udmåling af erstatning for erhvervsevnetab. Her skal tilskadekomnes årsløn før skaden herefter som hovedregel blive fastsat som den samlede lønindkomst i det bedste indtægtsår ud af de seneste fem år forud for skaden.
