23948sdkhjf

Bygherreforeningen: De store skal trække el-maskinerne

I Bygherreforeningen er man ikke i tvivl om, at udviklingen mod mere miljø- og klimavenlige byggepladser skal trækkes af de store bygherrer

Omstillingen i bygge- og anlægsbranchen er undervejs, men et enkelt område går mere trægt; nemlig på maskinområdet. Der er masser af mindre elektriske maskiner til rådighed, men dels er efterspørgslen fra bygherrerne der ikke, og del har det hidtil været svært at få de store maskiner over på et andet drivmiddel end diesel og miljødiesel. 

- Det er de store bygherrer, der skal trække udviklingen igang. Så vil efterspørgslen brede sig nedefter, siger adm. direktør i Bygherreforeningen, Henrik L Bang til Licitationen byggeriets Dagblad. 

Landets største anlægsentreprenør, M.J. Eriksson, råder over 450 entreprenørmaskiner og bruger syv mio. liter dieselolie om året:

- Vi er jo nødt til at have en forretning ud af det, og nye teknologier er meget dyre, så det hænger ikke sammen endnu, siger indehaver Jørgen Eriksson til Licitationen Byggeriets Dagblad.

Men fakta er, at der er entreprenørvirksomheder, som er parat til at gå en ekstra mil for at være på forkant. Hos Fredborg A/S i Viborg har man allerede lavet sin første ESG rapport, og her er man klar til at investere i grøn teknologi, herunder også elektriske maskiner. Og maskinerne findes også. Vi har netop prøvekørt en 26 rons elektrisk Hyundai i Holland, som kan køre en hel arbejdsdag uden opladning. Batterierne er udskiftelige, og gør det langt nemmere, fordi man ikke skal flytte maskinen for at lade den op. 

Læs side 6 og frem

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141