23948sdkhjf

Minister slår fast: Digitaliseringen kan øge væksten

Digitaliseringsminister, Marie Bjerre (V), ser ny pris som et vigtigt skridt for fremtidens byggeri

Bygge- og anlægsbranchen kan øge væksten, hvis digitalisering kommer til at spille en større rolle. Det er meldingen fra Marie Bjerre (V), minister for ligestilling og digitalisering.

Når en mere digital branche er afgørende, skyldes det ifølge hende også, at det er med til at sikre både øget effektivitet og bæredygtighed. 

Derfor vil Marie Bjerre også være til stede, når Licitationen - Byggeriets Dagblad den 9. november åbner dørene til Building Awards 23, hvor Digitaliseringsprisen, som er sponsoreret af Chisa, bliver uddelt.

- Der er et stort potentiale for digitalisering i bygge- og anlægsbranchen. Med digitaliseringen kan vi øge væksten i branchen samtidig med, at vi gør den mere grøn, udtaler ministeren i en skriftlig kommentar.

Det er første gang, at Digitalisringsprisen bliver uddelt, og finalefeltet er allerede fundet. Fire finalister kæmper om hæderen, og når vinderen bliver fundet den 9. november, så er det også Marie Bjerre, som kommer til overrække prisen. 

- Jeg er glad for at kunne være med til at skubbe til branchens digitalisering ved at overrække den første digitaliseringspris ved Building Awards, lyder det fra Marie Bjerre.

Mange om buddet

Hele 19  virksomheder blev indstillet til årets Digitaliseringsprisen, trods den er helt ny.

Feltet er nu indsnævret til de fire finalister ABC – Rådgivende Ingeniører, Formfaktor, Molio – Byggeriets Videnscenter og Enemærke & Petersen. Og det er virksomheder, som skubber digitaliseringen i den rigtige retning.

Ifølge adm. direktør i Chisa, som er sponsor på prisen, Claus Navntoft, så viser den store interesse også vigtigheden af et mere digitalt byggeri.

- At der er kommet så mange nomineringer, tyder på, at branchen godt ved, at man ikke kan komme udenom digitalisering. Vi er stolte af at være med til at sætte fokus på vigtigheden af at implementere digitale løsninger i byggeriet, der bidrager til at give ledelse og medarbejdere en bedre hverdag og virksomheden en bedre bundlinje, siger Claus Navntoft adm. direktør i Chisa.

Artiklen er en del af temaet Building Awards 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098