23948sdkhjf

Mange grønne løsninger i lifte

Steiness Liftcenter har mærket en markant stigning i efterspørgslen efter lifte med lav eller ingen CO2-udledning i de senere år. Virksomheden, der udlejer udelukkende til udlejningsfirmaer, kan dække efterspørgslen et meget langt stykke henad vejen, idet mange lifte i dag er batteridrevne.

”Vi mærker virkelig den store fokus på bæredygtighed. Bæredygtighed er jo reelt vores DNA i Steiness Liftcenter, for en af grundpillerne i bæredygtighed er jo deleøkonomi. I stedet for at alle køber deres egne maskiner, som så vil stå ledige meget af tiden, så er det langt mere bæredygtigt, at kun få køber dem og udlejer dem til andre. Det er det, vi gør. Vi køber de grønne maskiner og udlejer dem udelukkende til udlejningsfirmaerne, der dækker de helt specifikke behov for kunderne,” siger Poul Steiness, indehaver og CEO i Steiness Liftcenter.
Idet virksomhedens kunder udelukkende er de professionelle i udlejningsbranchen, så betyder det også, at der hele tiden er efterspørgsel efter de nyeste grønne maskiner - og det er noget, der kan mærkes især i de senere år. Den grønne omstilling betyder, at der er meget stor fokus på emissionsfrie maskiner. Og hvis det ikke er emissionsfrit, så lægges der meget vægt på høj ydeevne fra maskinen i forhold til den CO2, der udledes. ”Der er jo sket
store forbedringer med den diesel, man bruger i dag, og det forureningsniveau som motorerne har. Til vores dieseldrevne maskiner lægger vi netop meget stor vægt på en høj ydeevne og anvendelse af den bedste diesel.”

Eldreven mobillift rækker 43 meter op
Store gravemaskiner, som ikke indgår i maskinparken hos Steiness Liftcenter, har brug for så stor en motorkraft, at dieselmotorerne ikke kan erstattes af eldrevne maskiner. Men for mange andre typer maskiner, især lifte, er der sket en markant teknologisk udvikling, som gør, at de fleste af disse i dag kører på batteri. Langt den største del af virksomhedens saxlifte er eldrevne i dag. Steiness Liftcenter har i dag også verdens største eldrevne mobillift, der kan nå en højde på 43 meter og køre et par dage på en enkelt opladning.
”Vores branche er generelt fremme i den udvikling end andre, for vi har i alle år kørt med rigtig mange eldrevne maskiner, fordi de jo ofte også skal køre indendørs. Så springet fra at gå fra større dieseldrevne maskiner til hybrid eller ren el har ikke været så stort i vores branche som i anlægsbranchen.” Udviklingen af lithium batterier har været en afgørende faktor. Det har gjort det muligt med større, tungere og mere terrængående maskiner, der kan klare sig på udelukkende batteridrift. Og hvor de gammeldags blybatterier tog lang tid at lade op, så kan man ofte lade lithium batterierne 80 pct. op på en time, og de har også en langt større kapacitet.

”Bæredygtighed er jo reelt vores DNA i Steiness Liftcenter, for en af grundpillerne i bæredygtighed er jo deleøkonomi."
Poul Steiness, indehaver og CEO i Steiness Liftcenter.

Byggepladsernes udfordring
”Alle vil gerne køre med elmaskiner i dag, men vi må jo også erkende, at det giver udfordringer på byggepladserne. De har simpelthen ikke strømkapacitet nok til at lade mange maskiner op, og derfor må de meget ofte bruge dieselgeneratorer på de store byggepladser. De udleder CO2 og må ikke køre om natten af støjhensyn, og så nytter det jo ikke så meget, at man kommer med elmaskinerne. Noget interessant i den forbindelse er derfor, at man har udviklet powerbanks til at lade maskinerne op om natten. Men det er ikke nogen optimal løsning endnu,” siger Poul Steiness. Poul Steiness er dog sikker på, at den teknologiske udvikling vil frembringe nye løsninger i de kommende år. Og han taler med begejstring om ny innovation fra Danfoss, der viser, at der hele tiden er nye idéer på vej. ”På et nyligt møde i branchen præsenterede Danfoss en hydraulikpumpe med otte kamre. Hydraulikpumpen laver trykket, der skal drive maskinen, og hvis du kan få fx det dobbelte ud af den ved at dreje på akslen i den ene ende, så kan du halvere energiforbruget. For mig er det et godt eksempel på, at teknologisk udvikling på mange fronter kan få meget mere elmateriel ud at køre. Men det går stadig lidt langsomt,” siger Poul Steiness.

STEINESS LIFTCENTER
Steiness Liftcenter driver engros liftudlejning (re-rent) i Danmark og Sverige. Virksomheden tilbyder saxlifte på el og diesel, mobillifte på el og diesel, søjlelifte på el samt teleskoplæssere, bæltedrevne lifte og minikraner samt trucks & løfteudstyr. Virksomheden fejrer 30-års jubilæum i september 2023.
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125