23948sdkhjf

Borgerpanel klar til at give anbefalinger til overborgmesteren

Lynetteholms borgersamling skal nu overdrage deres endelige anbefalinger til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S)

En række borgere fra København og omegn har i et år mødtes i weekender og aftener for at diskutere.

Emnet har været Lynetteholm, og nøgleordene har blandt andet været byudvikling, bæredygtighed, natur, miljø og mennesker, og nu er de klar til at vise politikerne, hvad de er nået frem til.

Det bliver overborgmester i Københavns Kommune, Sophie Hæstorp Andersen (S), der skal tage imod anbefalingerne, som også vil blive offentliggjort samme dag.

Borgersamlingen blev nedsat for at sikre borgerinddragelse, men blev dog først sat i gang, efter første spadestik var taget på anlægsprojektet. Samlingen har været faciliteret af sekretariatet We Do Democracy, som har skulle sikre en armslængde til projektets beslutningstagere, altså politikere og bygherren By & Havn.

I februar fremlagde panelet deres første delanbefalinger.

Hvad er en borgersamling?

  • En borgersamling er en form for borgerinddragelse, der overholder OECD's fastsatte principper for borgersamlinger, som bliver brugt verden over
  • Borgersamlingen består af et repræsentativt udsnit af borgerne. Lynetteholms borgersamling er sammensat ud fra Danmarks Statistiks invitation af 10.000 borgere i Hovedstadsområdet. I sidste fase var der 66 deltagere i borgersamlingen. I denne fase er der nu 36 medlemmer, hvilket læner sig op af det antal, man plejer at have i en borgersamling.
  • Borgersamlingen har adgang til eksperthjælp fra en ekspertgruppe, ligesom de får udleveret omfattende materiale og løbende får viden om projektet.
  • Et advisory board sikrer processens legitimitet, fairness og balance i hele gennemførelsen. Blandt andet er tidligere Zetland-chefredaktør Ida Ebbensgaard medlem og den irske professor Jane Suiter fra Dublin City University, som står bag det irske borgerting, som var med til at ændre på abortlovgivningen. 
  • Det er bureauet We Do Democracy, der faciliterer borgersamlingen for at sikre et armslængdeprincip
  • By & Havn har forpligtet sig til at lade borgernes samlede anbefalinger indgå i den politiske miljø- og planproces for Lynetteholm som fremtidig bydel

Kilde: www.Lynetteholm.borgersamling.dk


Undervejs har deltagerne i borgersamlingen haft adgang til omfattende materiale med fakta om Lynetteholmprojektet, ligesom de har haft mulighed for at søge informationer hos et tilknyttet advisory board af eksperter.

Overdragelsen sker på Københavns Rådhus mandag 25. september 2023 fra kl. 16.30 - 17.30. Man kan tilmelde sig som observatør efter først til mølle-princippet på BL@wedodemocracy.dk senest fredag 22. september. Det vil også være muligt at livestreame overdragelsen via https://lynetteholm.borgersamling.dk.

Også By & Havns direktør Anne Skovbro vil være til stede ved overdragelsen.

Artiklen er en del af temaet Lynetteholm.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125