23948sdkhjf

HL23: Tæt opløb i Innovationsprisen

Det blev et tæt opløb i Innovationsprisen, og alle priser til elektriske maskiner, der var opdelt i to kategorier, nemlig en kategori med små maskiner og en kategori med øvrigt materiel – en specialkategori

Det var en diskussion i dommerpanelet, som gik op i de helt små detaljer for at finde frem til vinderne i Innovationsprisen, der uddeles af brancheforeningen Maskinleverandørerne. De tre dommere var, Nicolai Schlechter, der har et skovfirma, Troels Skov Larsen, der har et anlægsgartnerfirma og Michael Nygaard, der er indkøber i Esbjerg Kommunes entreprenørafdeling.

I kategorien Små Maskiner var det Nomaco Danmark, der løb af med sejren for en beskærersaks fra Pellenc, som har et særligt revolutionerende sikkerhedssystem indbygget. En beskærersaks er et ekstremt farligt redskab, og derfor er sikkerheden meget værdsat.

Nummer to i den kategori er Reezink Turfcare med Toro Z-Master, som er en lille 620 kg’s elektrisk frontmonteret rotorklipper. Den kan køre syv timer i drift og har en smart og innovativ brugerflade.

Tredjepladsen gik også til Nomaco med deres Raymo klippebord R48 Craft. Den får ros for sin kompakte udformning, og den er ifølge panelet stærkt og solidt bygget.

Kunstig intelligens

I kategorien Øvrigt materiel var det H.A. Fogh der løb af med sejren med Hiltip Strike Smart, som roses for sit styresystem og et fremtidssikret saltspredningssystem. Her vil man i fremtidige versioner også kunne indbygge kunstig intelligens. (AI)

Andenpladsen gik til Nellemanns Vredo Fluid Master, som nedfælder biologi i større græsflader, så larver og biller bekæmpes. Den store fordel er, at nedfældningen betyder, at arbejdet kan udføres om dagen. Juryen mener at maskinen er multitool-agtig og er et glimrende alternativ til den ulovlige sprøjtning.

Tredjepladsen gik til Specialmaskiner for sin elektriske Conver klippebåd, til grødeskæring. Den byder på et stærkt forbedret arbejdsmiljø for føreren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.017