23948sdkhjf

Nem løsning til opsamling af drænvand i betonelementer

Dryppende drænhuller i loftet i nye betonbyggerier er en velkendt udfordring, som typisk er blevet imødegået med sorte spande. Det er en klodset løsning, og Draindane har et nemt og billigt alternativ i form af en drænvandsopsamler monteret i loftet.

Vand samler sig ofte i betonelementerne i byggefasen af betonbyggerier. Det er en velkendt udfordring, der ofte kræver, at man borer drænhuller i loftet for at fjerne vandet. Det er også velkendt, at den efterfølgende drypfase/udtørring af drænhullet kan vare i seks uger eller mere, og det er frustrerende for beboerne, når den klassiske løsning er spande på gulvet eller ophængt i loftet. De lugter kraftigt af bildæk, som mange af dem bliver støbt i, der kommer dryppelyde, og så er de grimme at se på.

Men der er en nem løsning, udviklet af Peter Wilner i Draindane, der i sit ejendomsserviceselskab Wilner meget ofte er stødt på spandeløsningen.

”Beboerne i en ny lejlighed bliver meget utilfredse, hvis de skal leve med spande i loftet i seks uger. Men de har ikke noget imod, at der sidder en hvid skål i loftet, der minder om en plafond lampe eller en stor router. For det er sådan vores Draindane produkt ser ud. En skål, der opsamler vanddryppene og bipper, når og hvis den skal tømmes. Det sparer også byggeledere, ejendomsadministratorer og håndværkere for en masse bøvl,” siger Peter Wilner, der opfandt drænvandsopsamleren for lidt over tre år siden.

Det er også en god løsning, hvis man lige har lagt trægulve. Ligesom Draindane også vil kunne indikere, om der er en utæthed i drænkanalen, i tagkonstruktionen eller overboens opvaskemaskine er utæt. Hvis der er en utæthed ovenpå, så kan vandet finde vej ned i betonkanalerne og løbe ud af sprækker eller gamle drænhuller. Og at vandet kommer hurtigere, end man skulle forvente ved de ’normale dryp’, vil indikere problemet, når alarmen i Draindane lyder oftere.

På vej ud i danske byggemarkeder og Tyskland

Efterspørgslen er stor på Draindane, der er patentanmeldt. Store byggefirmaer, viceværter, håndværkere og skadesservicefirmaer har taget godt imod det nye produkt, og produktet er nu gennemtestet på det danske marked. Draindane er også på vej ud i flere af de store byggemarkeder, hvilket Peter Wilner har store forventninger til.

Han har desuden fået et konsulentfirma til at undersøge mulighederne på det tyske marked. Boligforeninger, betonvarefabrikker, byggeledere og andre aktører i byggebranchen er blevet spurgt om de har disse udfordringer med dryppende betonlofter og om hvordan de løser dem. Konklusionen fra konsulentfirmaet er uvetydig: Der er et kæmpe marked for produktets løsning på problemet med vanddryp i nye betonbyggerier, der ikke overraskende er lige så velkendt i Tyskland.

”Alt tyder derfor på, at der er et stort potentiale i det tyske marked, for der er heller ikke nogen konkurrenter til Draindane. Der er kun én lille konkurrent, og det er den klassiske sorte spand. Vi er derfor i fuld gang med at forberede vores entré på det tyske marked og forventer, at vi vil kunne sælge det på Amazon i Tyskland til november. Vores vision er, at det kun bliver det første skridt på et stort internationalt marked,” siger Peter Wilner.

Han understreger, at man i Draindane altid er opmærksom på mulighederne for at forbedre produktet.

”Vi er meget lydhøre over for feedback fra kunderne, som i øvrigt over en bred kam vender tilbage og køber flere enheder af Draindane, når de har prøvet det i praksis. Vi er på vej med en ny faceliftet version, som er CE-mærket, med et låg, der bliver nemmere at åbne og en elektronik, der er mere vandresistent med en særlig coating.”

Om Draindane

Draindane gør livet lettere for byggeledere, håndværkere, administratorer og beboere i nybyggeri. Vores patentanmeldte drænvandsopsamler opsamler det drænvand, der opstår i betonelementerne i byggefasen. Efterfølgende finder vandet ned og ud igennem betonlofterne. Derfor borer man et hul op i betonkanalen, udtømmer kanalen for vand og sætter umiddelbart efter en Draindane op i loftet. Draindane opsamler det resterende vand, der ofte drypper af over nogle dage. Herefter udtørrer drænhullet/betonkanalen efter ca. 6 uger, hvor maleren så kan lukke hullerne med spartel og male loftet færdigt.

Draindane er fremstillet i genbrugsplast og støbt i en hvid farvekode (RAL 9010), der falder perfekt ind i lofterne på alle nybyggerier. For at skåne miljøet er Draindane produceret til at kunne bruges igen og igen.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093