Ny reform omlægger hver tredje kandidatuddannelse
Optaget på landets bacheloruddannelser skæres med otte procent, mens op mod en tredjedel af kandidatuddannelserne forkortes eller omlægges.
Det er indholdet i en ny uddannelsesreform, som et bredt politisk flertal er blevet enige om.
Bag aftalen står SVM-regeringen samt SF, De Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne.
Planen er på sigt, at 10 procent af de kandidatstuderende skal optages på en uddannelse på et år og tre måneder og ikke de to år, en kandidatuddannelse sædvanligvis tager.
20 procent skal optages på en såkaldt erhvervskandidat, hvor den studerende arbejder ved siden af studiet.
Der skal også oprettes 2500 engelsksprogede studiepladser.
Reformen bliver indført i flere faser.
Ambitionen er, at 10 procent af de kandidatstuderende i 2028 skal optages på en uddannelse på et år og tre måneder. Samme år skal 10 procent optages på en erhvervskandidat.
Yderligere fem procent skal i henholdsvis 2030 og 2032 optages på en erhvervskandidatuddannelse.
Allerede i regeringsgrundlaget, der blev præsenteret på Marienborg i december 2022, blev der varslet en reform af kandidatuddannelserne.
5900 fuldtidsbeskæftigede
I marts kunne uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) præsentere regeringens konkrete udspil.
Det indeholdt blandt andet en forkortelse af op mod halvdelen af kandidatuddannelserne. Men det tal er altså endt på 10 procent.
Regeringen har med reformen søgt at øge arbejdsudbuddet. Det er dog endt på et lavere niveau end i regeringens eget udspil.
Aftalen giver et øget arbejdsudbud på 4600 fuldtidsbeskæftigede i 2030.
Udspillet ville øge udbuddet med 5900 fuldtidsbeskæftigede.
Mandag trak De Radikale og Enhedslisten sig fra forhandlingerne.
De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, frygter færre og dårligere kandidater. Han frygter også, at det vil skubbe til den mistrivsel, mange studerende har.
Mandag kaldte Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, reformen for "et tåbeligt eksperiment".
Hun mener, at resultatet vil skabe dårligere uddannelser og lægge et pres på "en generation, der i forvejen er presset".
Delte meninger
Ingeniørforeningen, IDA, er også stærkt kritisk over for Folketingets aftale.
De anslår, at Danmark i 2030 vil mangle 13.000 uddannede kandidater på områderne ingeniør, teknik og it.
- Så nytter det simpelthen ikke, at man begynder at svinge kniven på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, siger Laura Klitgaard, der er formand for IDA, i en pressemeddelelse.
Dansk Industri er omvendt positivt indstillet over for aftalen.
De fremhæver det øgede arbejdsudbud, et fokus på at få flere internationale studerende og de nye erhvervskandidaters kobling til erhvervslivet.
- Reformen lægger op til ambitiøse forandringer i samfundet, og det er afgørende, at den løfter arbejdsudbuddet markant og sikrer flere internationale studerende, siger Emil Fannikke Kiær, der er politisk direktør i Dansk Industri, i en pressemeddelelse.
- Det har erhvervslivet efterspurgt længe. Vi har også efterlyst en bedre kobling mellem lange videregående uddannelser og erhvervslivet, og det leverer politikerne på nu.
Centrale punkter
- Hver tredje nye kandidatstuderende får uddannelsen omlagt.
- 10 procent af de kandidatstuderende skal i 2028 optages på en kandidatuddannelse, der varer et år og tre måneder i stedet for to år.
- 20 procent af de kandidatstuderende skal optages på nye erhvervskandidatuddannelser, som har en tættere tilknytning til erhvervslivet.
- Omlægningen skal ske i etaper:
- I 2028 skal der optages 10 procent på den nye, forkortede kandidatuddannelse og 10 procent på en af de nye erhvervskandidatuddannelser.
- I 2030 og 2032 skal optaget på de nye erhvervskandidatuddannelser stige med fem procent, så den samlede andel ender på 20 procent. - De nye erhvervskandidatuddannelser kan have forskellig længde og mængde akademisk indhold, da de vil variere mellem 75 og 120 ECTS-point.
- Reformen skærer også i optaget af nye bachelorstuderende. Fra 2025 skal der optages otte procent færre studerende på de akademiske bacheloruddannelser.
- Aftalepartierne vil samtidig øge andelen af internationale studerende. Derfor skal der oprettes 1100 engelsksprogede ordinære studiepladser hvert år fra 2024-2028, hvilket stiger til 2500 årligt fra 2029.
- Det er også aftalepartiernes ambition, at der på op mod halvdelen af de nye erhvervskandidatuddannelser skal optages internationale studerende.
- Regeringens oplæg til reformen har blandt andet været, at det skal øge arbejdsudbuddet.
- Aftaleteksten beskriver, at reformen øger beskæftigelsen med 4600 fuldtidsbeskæftigede i 2030.
- Det er lavere end regeringens udspil, der vurderede en øget strukturel beskæftigelse på 5900 fuldtidsbeskæftigede i 2030.
- Aftalen ender også med at forkorte og omlægge færre kandidatuddannelser, end regeringen spillede ud med. I marts lød regeringens udspil på, at op mod halvdelen af kandidatuddannelserne skulle forkortes eller omlægges.
Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet
/ritzau/
