Kvinde-effekten: Succes på erhvervsskole kan også betyde nye mænd
De har kvindetække i Vestjylland. I hvert fald på en af landsdelens erhvervsskoler.
De seneste år er antallet af kvinder på de tekniske uddannelser på Herningsholm Erhvervsskole vokset. I 2023 var 70 af i alt 500 elever kvinder på grundforløbets 2. del. Til sammenligning var der i 2019, hvor man satte fokus på kønsfordelingen, kun 37 - altså næsten en fordobling.
Skolen, som ligger i Herning, tilbyder 13 forskellige retninger, f.eks. elektriker, bygningssnedker og murer. Og i dag er der mindst én kvinde på alle studieretningerne.
Tekniske uddannelser på Herningsholm Erhvervsskole
- Bygningssnedker
- Cykel/MC-mekaniker
- Datateknikker
- IT-supporter
- Elektriker
- Industritekniker
- Maskinsnedker
- Murer
- Møbelsnedker
- Smed
- Tømrer
- VVS-energispecialist
- Landbrug
Herningsholm.dk
Og der brug for kvinderne. I blandt andet en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der i 2030 mangle omkring 100.000 faglærte rundt om på de danske arbejdspladser.
Læg dertil at erhvervsuddannelserne de seneste år har oplevet et fald i antallet af ansøgere. Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at der i år var 19,4 pct af folkeskoleeleverne, som søgte mod erhvervsskoler. Det er det laveste antal siden 2017.
Succes i Herning
I Herning ser det anderledes ud. Her er antallet af elever ikke faldet, og det skyldes, at der er kommet mange flere kvinder til.
Og den udvikling er nok ikke tilfældig. For fire år siden satte ledelsen fokus på både rekruttering og de kvindelige studerendes trivsel på skolen.
- Noget af det første, vi gjorde, var at bringe de kvinder, som gik på skolen tættere sammen, siger Allan Andreasen Kortnum, direktør for Herningsholm.
Skolen oprettede et såkaldt 'Q-netværk'. Mange af de udbudte uddannelser havde kun en eller to kvindeligestuderende. Netværket skulle derfor bringe kvinderne sammen på tværs af uddannelser og årgange og føle et fællesskab.
Brug for rollemodeller
Udadtil skabte man kvindelige 'ambassadører', som skulle gøre kønnets muligheder mere synlige, f.eks. i folkeskolerne.
Ifølge Allan Andreasen Kortnum har især det haft "kæmpe indflydelse" på rekrutteringen.
- Hvis vi skal lykkedes med at få flere kvinder ind i branchen, er der behov for flere rollemodeller, som de unge piger kan spejle sig i, siger skolens direktør.
I kølvandet på 'Q-netværket' og rollerne som ambassadører kigger man nu på skolens fysiske rammer.
Herningsholm - Infogram
Herningsholm Erhvervsskole har bygget omklædningsrum til kvinderne og skabt flere sociale opholdssteder.
- Flere mænd søger måske mod boldbanen i pauserne, og det er ikke sikkert, at de kvindelige studerende vil bruge pausen på at spille fodbold, siger Allan Andreasen Kortnum.
Seneste har skolen udrullet en ny sexismepolitik.
Direktøren for erhvervsskolen er overbevist om, at udviklingen vil fortsætte.
- Vi har fat i noget, der virker, siger Allan Andreasen Kortnum, der også understreger, at det er vigtigt, at man ikke glemmer mændene i det her arbejde.
Det handler om at finde den rigtige balance. Men der er en kulturændring på vej:
- Jeg håber, at vi får en mere ligelig kønsfordeling. Jeg tror også, at når vi optager flere kvinder, kan vi tiltrække flere og andre typer af mænd. For der findes også mænd, som ikke er tiltrukket af en klassisk mandsdomineret kultur, siger Allan Andreasen Kortnum.
